360 grader fodbold

Franske Canal Plus kunder kunne – pludselig – se kampen mellem Marseille og Lyonnaise – i højtopløste 360 grader, da Canal Plus og Orange fandt på at montere hele 4 “mange K” 360 graders kameraer 4 forskellige steder på stadion, da de to hold spillede, her forleden.

Årsagen er oplagt nok at der stadig ingen fans er på tilskuerpladserne, og – måske – at stadig flere dropper at se med på TV, nu hvor det efterhånden er blevet kedeligt at side og råbe hjemme i stuen.

Uanset dette, endte kampen på en ny myCANAL app, hvor fans – der vist nok skal være kunder – kan se med i herlige 360 grader.

Uden at vide hvordan seerne så kan skifte til det næste kamera, når kampen – for eksempel – er oppe ved et af målene, gætter vi på at rigtige fans lynhurtigt fik lært det, så de ikke gik glip af noget som helst.

De fire 360 graders kameraer der var på banen, stod bag hvert mål, og på de to touchlines, der på dansk hedder (?) side linjerne, altså der hvor spillerne kaster bolden ind på banen.

Fox har stadig et par 8K kameraer igang ved store arrangementer til 360 graders app TV

Indtil videre har der ikke været nogle udmeldinger om det er planen at fortsætte.

Men nu hvor der både er udviklet en app, og nu hvor Canal Plus har fået Orange med ind over, må man formode at det er planen at fortsætte med 360 graders “oplevelser” til de fans, der – stadig – ikke kan komme på stadion og se deres helte face to face.

Læs også  DR har succes med Kaj og Andrea

Det eneste Canal Plus har sagt om tiltaget indtil videre er at de fire 360 graders kameraer giver publikum muligheden for at opleve stadion “som var de der”, nu hvor de ikke er der.

I den forbindelse har specielt Fox Sport i USA været gode til at “eksperimentere” med både 360 grader og VR.

Herunder lige en video fra 2019, hvor både studie og en del af løbet endte med at blive “virtuelt”.

Som vi husker det, gav den en masse oplevelser til seerne.

Men enten var det for dyrt, eller fordi det alligevel ikke virkede helt efter hensigten, hvorfor de ser ud til at have droppet konceptet.

Fox sender (?) dog stadig noget der ligner 360 graders indhold fra en god del af de store sportsbegivenheder.

Så måske 360 grader også er kommet for at blive på Canal Plus i Frankrig.

VR er i hvert fald.

Noget der opleves herhjemme for tiden, hvor en god del af studierne nu er helt eller delvist virtuelle, uanset om det er til nyheder eller andet.