Elistair flyver bare videre

Er du drone operatør, eller bruger, må du have oplevet at din drone tit “lige skulle ned” og have skiftet batterier, som regel midt i en optagelse.

Helt normalt, nu hvor de mange motorer og alt det andet elektronik bruger en masse strøm.

Heldigvis har de fleste bare købt en masse batterier, så de kan flyve ned og putte nogle nye på, og så ellers flyve videre.

Det har det (?) fransk/amerikanske firma Elistair tænkt lidt over.

Og netop fordi deres fokus er mere “stationære opgaver”, har de forsøgt sig med “en ledning” op til dronen, der så kan flyve i det uendelige.

Eller i det mindste indtil der ikke er mere strøm på det medbragte batteri, der – omvendt – kan være endog voldsomt stort, nu hvor dronen ikke skal slæbe rundt på det.

Elistair dronen ligner en helt almindelig drone bortset fra ledningen ned til jorden

Og vupti, du har en drone, eller rettere en UAV, der kan en masse af det som andre droner ikke kan, og som – ikke kan  – en del af det som andre droner kan.

Altså indtil den lige smider ledningen.

Så er den også fuldt autonom.

Elistair har i den forbindelse netop fået en dansk forhandler, der sikkert – som mange andre – går og håber på at “trådløst strøm” snart bliver opfundet, så ledningen kan droppes, hvorefter de fine modeller fra denne producent kan flyve i det uendelige, og samtidig være komplet mobile.

Læs også  Når harddiskene dør

Nyheden, der netop er ankommet på det danske marked, da importøren har investeret i et sæt til at “teste med”, kan i den forbindelse meget andet end – og typiske mere – end den almindelige drone.

Det er som eksempel muligt at parkere et par stykker ved en racerbane, som du kan se nederst og så ellers optage en masse lækre scener fra ellers umulige vinkler, uden hele tiden at skulle ned og have nye batterier på.

På samme måde vil det nu være muligt at afholde et meget hemmeligt rave i en stor skov, hvor der jo aldrig er radio dækning, og der tilbyde alle fremmødte ( altså når forsamlings forbuddet er løftet ) gratis WiFi hvis det skulle være relevant, helt uden det almindelige telefon net, nu hvor en Elistair kunne sørge for at der er et WiFi hotspot til raverne.

Mulighederne med dette system er oplagt nok – ofte – af professionel art, hvor alt fra politi til militær og brandfolket, burde have sådan en der kan sendes op med alt fra infrarøde kameraer til varmefølsomme eller andet, der gør arbejdet både mere sikkert og sørger for at opgaven kan løses endnu bedre.

Importøren her i landet, har også tænkt lidt over det, og forestiller sig allerede at en masse reality programmer der optages på en øde ø, og som redigeres på nabo øen kan sende dagens optagelser hjem, via wi fi så de kendte ( dronen er nok bedst til Celeb programmerne, red. ) virkeligt kan få lov til at være helt alene på en øde ø, lige indtil de skal i studiet og tale ud om oplevelsen.

Læs også  5G er kommet for at blive

Elistair konceptet er uanset et såkaldt “Tethered” system, der betyder at der er en ledning fra jorden og op til dronen.

Det begrænser – naturligvis – bevægelserne på dronen.

Dog langt mindre end du regner med, da der jo ikke er nogen der har sagt at “jordstationen” behøves at “stå stille”.

Monteres systemet på en båd, en bil eller på andet der bevæger sig, er Elistair systemet – mindst – lige så mobilt som andre drone systemer.

Altså forudsat at jordstationen ikke skal ind i nogle tunneller på den næste Giro, eller under en bro eller to, som “en eller anden” lige havde glemt at en Tethered drone altså ikke lige kan flyve “igennem”.

Vil du høre mere om dette Elistair system der – vel sagtens – kan konfigureres til netop det du har brug for, og som formodentligt kan bære tungere kameraer end du er vant til, kan du læse videre her, hvor det fremgår at de bor i Ballerup ved København og at importøren hedder Berring media productions

Her lidt video fra hvad vi tror er Circuit de Barcelona-Catalunya