Tid til mere Limboland

Kvinder der bare ikke kan få nok af Xee serien “Limboland”, har nu endnu mere at se frem til.

Fremme i april, konkret den 5. april, er der nemlig premiere på serien der både har vundet priser, som er anmelderrost og som sågar er en ungdomsserie.

Kender du ikke Limboland, er det blevet kaldt for en “dansk pendant til den amerikanske serie Girls”, der netop har vundet prisen som “Bedste TV serie – Short Form”.

Serien er ydermere på vej til at blive populær i Norge og i Sverige, hvor TV stationer har investeret i serien.

Sæson premieren byder igen på de tre veninder Freja (Frederikke Dahl Hansen), Katrine (Emma Sehested Høeg) og Nadja (Angela Bundalovic), der i denne sæson bliver suppleret op med Paprika Steen, Cyron Melville, Christoffer Hvidberg Rønje, Bo Carlsson og Kasper Gattrup.

Det er fortsat Rikke Louise Schjødt, der står bag konceptet, der “udforsker ungdomslivets mange facetter og stiller skarpt på temaer som venskab, forventningspres og selviscenesættelse”.

Hun forklarer:

 -På mange måder handler Limboland om den selvfortælling, vi forsøger at skabe om os selv, og hvor langt vi er villige til at gå for at opretholde den. Serien er derfor på mange måder en hyldest til alle kvinder, der kæmper med en skam over at føle sig som for meget, starter hun og fortsætter.

Læs også  The Walking Dead s8-9 på Xee

 -Som med mange ting i livet kommer en ulykke sjældent alene, og det gælder måske særligt i Limboland, hvor man godt kan glæde sig til at følge en lavine af dårlige beslutninger og fuck ups, der rammer karaktererne, samt de konsekvenser det kommer til at få. Selvom det ofte går galt for de tre unge kvinder, og de pynter lige lovligt meget på sandheden, så tror jeg, seerne vil opleve en ærlig og autentisk skildring af, hvor svært det er at være ung i dag, og hvor usikkert det hele kan føles, slutter hun.

Sæsonpremieren på sæson 2 her den 5. april tager – ikke overraskende – fat i “det svære voksenliv”. 

De ledende roller “kæmper ( fortsat ) alle med hver deres dilemmaer og eksistentielle kriser, mens de forsøger at opretholde hver deres idealistiske selvfortælling”.

Som før, er det stadig “svært”.

Nyt i denne sæson, er blandt andet Katrine og Frejas forældre, der bliver “forfulgt af en mystisk person”.

Linda Etgar, chef for lokale produktioner hos Xee, siger:

 -Limboland er en spændende og relevant historie om en periode i livet, som rigtig mange unge seere kan genkende og spejle sig i, og jeg er simpelthen så glad på holdets vegne over, at serien vandt Tv-prisen som bedste korte serie i år. Vi har også oplevet international interesse for Limboland, som indtil videre er solgt til Norge og Sverige. Nu glæder vi os til at kunne give seerne endnu en sæson af serien i påsken, slutter hun.

Læs også  Sunday snart tilbage på Xee

Her en promo for sæson, der fortsat er produceret af Drive Studios, der nu har Nordisk Film som hovedejer.