Alle streamer – er det så TV

Her i 2021, hvor de fleste stadig er underlagt Corona restriktionerne, er det svært at overse at alverdens virksomheder nu “streamer” i stedet for at afholde konferencer.

Lidt af et problem for konference centrene, hotellerne og det meste af by-livet.

Ikke desto mindre, bliver der streamet på livet løs.

Der går således ikke en dag, hvor vi her på redaktionen hører om endnu en 2 eller 5-6 kamera produktion, der var tænkt som TV, men endte som en stream.

Altså en produktion der startede med store armbevægelser, og som endte med at blive sendt og glemt.

Som en eller anden mor sikkert har sagt det, på et eller andet tidspunkt, kunne det være blevet håndteret bedre.

Og det er formodentligt også tilfældet i en god del af de mange stream produktioner, der afvikles for tiden.

Her optakten til endnu en stream, komplet med flere scener og mulighed for gennemstilling

Detaljen er jo netop at det – typisk – ikke er TV folket der afvikler disse streams, men derimod AV branchen.

Og – bevares – de er super gode til konferencer.

Spørgmålet er blot om de er “gode nok” til TV produktion, som de mere avancerede “streams” jo nu tenderer.

Det er med andre ord “helt normalt” at producere 4-6 timer lange streams, med diverse studier, bunker af kilder der ringer ( typisk via Zoom eller Teams ). Omstillinger til andre studier eller locations, og bunker af ekstremt tekniske detaljer, der – åh så let – kan ende med at gå galt.

Læs også  Sonys nye 8K og 4K displays

Og nu hvor det hele er hysterisk forsinket, fordi vi taler streaming, der – typisk – sendes over det offentlige Internet, er 30 sekunder fra “noget går galt”, til at hele verden ser det – igen – helt normalt.

Detaljen er – set herfra – at streaming som vi oplevede det i 2020 og her i starten af 2021, er kommet for at blive.

Så hvorfor ikke komme frem i bussen, og tilbyde – om muligt – et endnu bedre produkt til kunderne.

Ganske som vi her på stedet har hørt om produktionstekniske katastrofer, har vi såmænd også hørt om vildt flotte og totalt professionelt gennemførte produktioner.

Igen.

Skulle det vise sig at virksomheder begynder at bruge “streaming” som en del af deres “event og konference strategi”, er det oplagt at den del af branchen der beskæftiger sig med streaming, bliver nødt til at fusionere – lidt mere – med TV produktion, så dem der er vant til “live” også er med, når der streames, da det jo også er “live”.

Og så kan der vel ingen tvivl herske om at “streamerne”, altså de virksomheder der hovedsageligt har fokus på denne del af AV miljøet, står parate til at tage imod nye teknologier, i det sekund de kommer.

Læs også  Pandemien er færdig for Netflix

Som eksempel, kunne en “mindre forsinkelse” ( altså mindre end de nu normale 30-60 sekunder ) gøre en forskel for kunderne.

Specielt hvis “studier” i Thailand, Mexico og London, er med i den “danske stream”.

Som du måske har bemærket har vi ingen konkrete eksempler med her.

Omvendt bliver der netop streamet så meget, at der – nu nærmest dagligt – er en 5-15 kamera OB vogn ude og “streame” et eller andet sted.

Enten i et studie eller på location.

Suppleret med den voksende skov af studier – specielt i hovedstads området – der ser ud til at være fuldt bookede langt ind i maj, allerede.