Vi ser mere TV end amerikanerne

Folk der bare ikke kan få nok TV til den bløde kage og den kedelige kaffe, ser nu ud til at have overtaget den gule førertrøje.

Det er nemlig ikke længere amerikanerne der ser mest TV.

Næ nej.

Europæerne overhalede i 2020 verdens ellers mest udviklede TV land, da vi nu ser mere TV i Europa, end de gør i USA.

Pandemien i Europa ser ud til at have hævet vores TV forbrug med omkring 15 minutter, hvilket måske ikke lyder af meget.

Men nu hvor det er – op imod – 300 millioner der ser lidt mere TV end før, bliver det jo til en del timer, hver dag.

Så meget at vi nu ser mere TV end amerikanerne.

Bag tallet står research firmaet Glance, der ud over at kunne pointere at Europa nu er verdens (?) største TV forbruger.

Er der noget hyggeligere end lige at bruge 3 timer foran TV’et og streame en time bagefter

Eller rettere.

Europa ser mere TV end 91 andre lande rundt om i verden, nu hvor den gennemsnitlige husholdning i EU, så op imod 2 timer og 54 minutters TV dagligt i 2020.

Selv de ellers TV glade Latin Amerikaner, kan ikke længere følge med.

TV forbruget steg således med 15 minutter i Europa, mod bare 10 minutter i Sydamerika.

Og nu hvor Amerikanernes TV forbrug faldt med 8 minutter dagligt i Nordamerika, er vi altså de vildeste TV forbrugere i verden, for tiden.

Læs også  Vi streamer DR som aldrig før

Lidt mod forventningerne ser de unge stadig TV.

Deres TV forbrug er således oppe på 1 time og 49 minutter dagligt ( vi gætter på at det er gennemsnittet på de 91 lande der er målt på ) ( eller de unge i Europa ?)

Fælles for de fleste seere er at de var vilde med formater som “I’m A Celebrity”, der nu i stigende grad bliver set “ikke lineært” altså tidsforskudt, hvilket her i landet kunne ske på DRTV eller på TV2 Play.

Her i landet, kunne man i den forbindelse forledes til at tro at vores TV forbrug “kun” er 127 minutter om dagen.

Det er også tilfældet, i følge Gallup.

Detaljen er bare at de i Q2 2019 kunne fortælle en måbende forsamling at befolkningen dengang så 128 minutters TV, hvoraf 47 minutter var streamet.

Et samlet dagligt TV forbrug på 2 timer og 55 minutter.

Eller præcist det gennemsnitlige forbrug Glance er kommet frem til.

Som vi forstår det, viser alle tal af streamingen er taget gevaldigt til, siden Q2 2019.

Så gad vide om det reelle forbrug ( TV + tidsforskudt kiggeri ) ikke er vokset en del i 2020.