DR vil være ung med de unge

DR bruger som altid pænt tunge og besværlige ord, når de skal forklare om deres ambitioner i forhold til unge seere, og mediebrugere.

Vi er dog nået frem til at DR har planer med de unge.

Og da disse inkludere en  prioritering af denne storforbruger af medier, må man forvente at det også betyder en masse nyt indhold til målgruppen.

Indtil videre er det dog blot planen at “udbygge” og “strukturere”  -inddragelsen af unge.

Til gengæld har DR nu som defineret ambition at “være dem, der kender unge i Danmark allerbedst” ( altså dem på DR ).

DR vil være unge med de unge – der måske kan ringe ind på billedets fastnet telefon

Og nu hvor der er flere “initiativer” på vej ( at “udbygge” og “strukturere” ) skal indhold(et?) ydermere “målrettes” og “tilpasses yderligere” til denne målgruppe.

Som Malene Birkebæk, der er chef for børn og unge og nyudvikling i DR Medier siger det:

 -Mange af vores konkurrenter har enorme budgetter, og derfor kommer vi aldrig til at konkurrere på volumen. Men i DR har vi til gengæld det privilegium, at vores opgave er at levere public service til alle danskere. Derfor kan vi være helt oprigtige, når vi siger, at vi vil de unge i Danmark og dedikerer en del af vores tilbud udelukkende til dem. Vi kan ikke slå de store giganter i størrelse, men vi kan slå dem i at levere dansk indhold med relevans og nærvær – men det kræver, vi gør os umage, slutter hun.

Læs også  Dansk kunst skal ses på SXSW

Hun forklarer videre:

 -Vi rykker nu endnu tættere på de unge, da vi i DR har som ambition at være dem, der kender unge i Danmark allerbedst. Vi tager målgruppens verden alvorligt og spejler deres hverdag og liv, som det udfolder sig i en dansk virkelighed. Vi vil vise de unges verden, som den er, og ikke som voksne synes, den burde være. Så hvad der optager unge, optager også DR3, P3, Ultra og alle vores andre digitale platforme – det er her vores styrkeposition ligger. Derfor søsætter vi nu flere initiativer, som skal være med til tilpasse og målrette vores ungeindhold endnu mere end det er i dag, slutter hun.

DR er ung med de unge når de bruger pap – det overholder også budgetterne

Alt sammen meget fine og – tit – lange ord, heldigvis bliver kogt ned til at “DR sætter nu gang i flere initiativer for at komme endnu tættere på de unge rundt om i landet og deres levede liv”.

Herunder et nyt “UNG-panel” og et “ungekorps”, der – totalt overraskende – “skal inddrage unge yderligere”.

Heldigvis skal de der unge udvalg ikke rigtigt lave noget, da DR allerede har fået lavet en “omfattende kvalitativ undersøgelse af danske børn og unges livsverden i alderen 10-25 år” af Will & Agency.

Den skal dog kun “supplere DR Medieforsknings eksisterende viden inden for unges mediebrug og adfærd”, der som det ses på programfladen og seertallene må være endog ekstrem lille.

Læs også  DR går efter mere EU stof

Tiltaget bliver præsenteret senere for landets producenter, da analysen åbenbart ikke var færdig til Producenternes Dag 2021 hos DR i sidste uge.

Malene Birkebæk forklarer videre: 

 -Vi rykker nu endnu tættere på de unge, da vi i DR har som ambition at være dem, der kender unge i Danmark allerbedst. Vi tager målgruppens verden alvorligt og spejler deres hverdag og liv, som det udfolder sig i en dansk virkelighed, starter hun og fortsætter.

 -Vi vil gerne dele ud af den erfaring og viden, vi har, og som vi er i gang med at opbygge på området. Og det vil vi særligt gerne til dem, som skal omsætte det til indhold til os. Jeg glæder mig derfor både til at vidensdele med de eksterne producenter og til at se, hvad de efterfølgende pitcher ind til os af nyt, stærkt indhold, som unge skal samles om næste år, slutter hun.

DR har slutteligt i forhold til de unge TV seere (?) konstateret at der kunne tænkes at være enkelte “digitale udfordringer”, i den forbindelse.

Herunder at de unge slet ikke ser TV.

Igen.

I forhold til dette, “iværksætter DR flere initiativer, der både skal inddrage og skabe endnu mere viden om unge, så er der stadig meget at gøre for at tilpasse DR’s tilbud til unge og digitale brugere. For flere ser stadig mindre flow og mere streaming”.

Læs også  DR skal alligevel ikke spare 20 procent af budgettet

Malene Birkebæk understreger:

 -På DRTV er vi begyndt at kuratere unge-indhold i en særlig zone målrettet unge, som er én af de nyeste tiltag for at tilpasse vores tilbud til unge-målgruppen. Det er et eksempel på et sted, hvor vi er i gang, men hvor vi fremover også skal gøre endnu mere, da det her er et område, der har behov for yderligere udvikling, slutter hun.