Xee og Blu kigger på kærestesorger

Det er – som vi forstår det – første gang at en Xee serie, modtager produktionsstøtte fra Public Service-puljen.

Og selv om at det ellers er “helt normalt” er det altså først nu Xee er blevet så anerkendt af filmbranchen at denne streamer/broadcaster også kan søge støtte, og får noget ud af det.

Det har sikkert ikke forhindret Rikke Kolding og Anna Winum Juul, i at skabe denne serie, ganske som de gjorde det med “Ondt i Røven” og “Min Kamp”, der for uindviede er andre TV serier.

Nu er det så ellers blevet tid til “Fantomforhold”, hvor skuespillere som Anna Juul og Anna Bruus samt Ann Eleonora Jørgensen, Søren Malling og Kirsten Lehfeldt medvirker.

Bedst af alt, er optagelserne netop startet, hvorfor Xee kunder snart kan glæde sig over en “ny dansk komedieserie”, der altså kun kan opleves af YouSee kunder.

Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday, der står bag Xee, siger:

 -Vi synes, det er vigtigt at investere i kvalitetsindhold med en stærk dansk identitet, og selvom vi er en kommerciel tv-kanal, har vi altid haft som ambition at fortælle vedkommende historier med temaer, der både kan underholde, give nye talenter en chance og ikke mindst røre vores seere. Med produktionsstøtten fra DFI får vi mulighed for at producere endnu mere originalt dansk fiktion og ikke mindst producere indhold af høj kvalitet, der tør tage fat på svære emner som ensomhed og hjertesorg, starter han og fortsætter.

Læs også  Xee rykker med ung fiktion

 -Vi har haft et rigtig godt samarbejde med DFI omkring udviklingen af “Fantomforhold”. I serien, der får premiere sidst på året, spiller fællesskab en stor rolle, og vi håber mange danskere – uanset alder – vil kunne spejle sig i hovedpersonen Allie og de mennesker omkring hende, der også har oplevet at få deres hjerte knust,” siger Linda Etgar, der har ansvaret for de danske produktioner på Xee, slutter han.

Dramatisk pressebillede brugt i forbindelse med omtale af ny Xee serie
– er der et rettighedproblem fjernes dette og det i toppen efter kontakt.

Selve handlingen i “Fantomforhold”, tager i den forbindelse sit udgangspunkt i “den svære kærestesorg”, og “stiller skarpt på alt det, der følger med, når man får sit hjerte knust”.

Derfor foregår en del af handlingen i “en støttegruppe”, hvor (hovedpersonen) Allie møder andre mennesker “med alle former for hjertesorger”.

Netop det som instruktør Rikke Kolding og manuskriptforfatter Anna Winum Juul har ønsket at skildre.

Rikke Kolding, og Anna Winum Juul siger:

 -Det er en serie, der favner bredt både køns- og aldersmæssigt, og derfor nok skiller sig lidt ud fra de eksisterende serier i samme format. Der er en masse unge talenter bag – og foran – kameraet, men det er ikke en ungdomsserie, vi ender med at lave, starter de og fortsætter.

 -Vi håber på at kunne fortælle, at seeren ikke er alene. At serien vil samle os omkring vores oplevelser om kærestesorger, og få os til at dele dem med hinanden, ligesom vi selv har gjort i skriverummet.”

Læs også  Spanien sætter turbo på egenproduktion

Seriens humoristiske tilgang udforsker tabubelagte temaer som ensomhed og sorg, hvilket bliver udforsket gennem de syv stadier af kærestesorger: chok, fornægtelse, skyld, vrede, depression, rekonstruktion og accept, slutter de.

Rikke Kolding fortsætter:

 -I fiktionen vises kærestesorger ofte som et lynhurtigt vendepunkt, der skal få karakteren et andet sted hen end de startede, men i virkeligheden fylder kærestesorger jo ekstremt meget i vores liv. De fleste oplever kærestesorger i løbet af deres liv, og på den måde er det en form for kollektiv sorg, alle kan relatere til, slutter hun og bliver suppleret af Anna Winum Juul.

Hun siger:

 -Fantomforhold bygger på vores egne oplevelser med kærestesorger, som vi begge gennemgik, da vi begyndte at udvikle på serien. Vi lavede vores egen lille kærestesorgsgruppe i skriverummet og har på den måde også brugt serien til at få bearbejdet nogle ting. Så blev vi begge forelsket og har altså været på samme emotionelle rutsjebane, slutter hun.

Som en potentiel relevant detalje er seriens musikalske univers skabt af Jenny Rossander, der også er kendt som Lydmor.

Public Service Puljen, har som pointeret været inde over finansieringen og der er premiere på Xee til efteråret 2021.

Det er produktionsselskabet Blu der producerer.

Her lidt lyd fra netop Lydmor

Læs også  Streamerne opruster

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.