Nanlux tryller med Evoke 1200

Næste gang du går og spekulerer over hvordan du lige for “lavet en sol der i billedet”, eller en måne senere på dagen, er Evoke 1200 din ven.

Her er der tale om en absurd heftig ( cirka ) 1.2kw daylight LED, der lyser mere og kraftigere end HMI og som kan alt det som morderne lamper kan.

Bevares, har du brug for at skifte farvetemperatur, findes der helt sikkert andre lamper fra Kina.

Men skal du have smæk for alle pengene og et punch, der virkeligt sparker, er Evoke 1200 virkeligt din ven.

Når det er på plads, er der tale om en både stor dyr og tung lampe.

Der omvendt blot koster en brøkdel af hvad Arri HMI eller “almindelig” HMI lys koster.

Nanlux er med andre ord gået fra lidt af et kopi produkt, der mindede mistænkeligt meget om et par pænt populære lamper ( også her i landet ) til at være helt sin egen, nu med en – om muligt – endnu kraftigere lampe end vi nogen sinde (?) har set, baseret på LED.

Som pointeret kommer de mange watt ikke uden konsekvenser.

Strømforsyningen, der kunne kaldes for en ballast, ligesom med HMI, vejer 10 kilo.

Og selv om at lampen kun vejer små 7 kilo, kommer vi hurtigt derop, da den såkaldte Yoke, der er selve “lampe ophænget” vejer små 2 kilo.

Læs også  Astera er game siger DoPchoice

Når det hele er så relativt tungt, er det fordi Nanlux har tænkt lidt over tingene og fundet at der ikke er mange konkurrenter på “high end LED lys markedet”, og derfor kastet sig ud i at udtænke en række systemer, der kræver at lamperne kan bære en masse kilo.

Derfor er det nødvendigt med en heftig Yoke.

Der kan bære den – når alt kommer til alt – rigtigt spændende del af nyheden, den FL-35 Fresnel Lens, der er udviklet til Evoke.

Før den kommer på, er der nemlig “bare” tale om en lampe der kan give en hulens masse LUX, på kort afstand, men som ikke – ligefrem – laver det bedste lys.

Den laver bare “meget af det”.

Når FL-35 så ellers monteres bliver lampen pludselig “spændende” og kan – cirka – lave rene skygger og hård kanter ( ok, vi er optimister her på redaktionen ) og alt det andet, der forventes af store HMI Fresnel lamper.

Priserne svæver lidt i det ukendte, men lampen er set til ( du sidder ned ) 3380 dollars og den heftige FL-35 Fresnel er set til 890 dollars.

Det er – cirka – 25 procent af hvad en M18 koster ( set til 13.000 dollars uden afgifter og moms )

Læs også  Virtuelle IBC er i luften

Her en promo for dyret der understreger at Nanlux Evoke 1200 er tænkt som en lampe der giver en hulens masse lys, der – måske – er godt nok til film og TV.

Uanset er der garanti for en masse LUX for nærmest ingen penge.

Der er en dansk importør, så der er sikkert også lokale forhandlere af dyret.

Her en promo for lampen der med den medfølgende reflector ( der nu har et proprietært mount ) har et output på mere end 18000 LUX på 3 meters afstand, og 15000 LUX med en 45 graders Fresnell ( vi ved ikke om det er muligt at sprede mere end 45 grader )

Som altid med LED er lystabet ekstremt over afstand.

Der er således kun 2000 og 1600 LUX tilbage på 10 meters afstand. ( med reflector/Fresnell )