Atomos prøver med Shinobi 7

Folk der er vilde med, eller som blot har behov for en 7 tommer, til – for eksempel – at kunne se hvad de laver med deres kamera, kan fra engang i juni glæde sig over at Atomos er på vej med en ny Shinobi. 

Nemlig.

Der findes jo allerede en Shinobi.

Nu hedder den bare “7” og er derfor meget bedre, mod at den ikke længere kan bruges til at optage på.

Skulle det behov være der, kan du så bruge din gamle Shinobi til det, nu hvor den – blandt andet – ikke kan tilbyde 2200nits i såkaldt “calibrated peak brightness”, der ( cirka ) burde betyde at du kan bruge denne monitor i alle situationer og at farverne burde være rimeligt rigtige, uanset hvad.

Det er med andre ord tid til en “big, brighter and beautiful monitor-only” løsning fra Atomos, der ydermere tilbyder en række “touch features”, der blandt andet ( kun ) kan snakke med Z Cam E2 kameraerne, der via et optionelt “USB-C to serial kabel” giver denne mulighed.

Har du et Z Cam E2 kan du tilkøbe delvis kontrol af kamera via et specielt USB-C to serial der skal tilkøbes

Som vi er orienteret er der ingen andre kamera fabrikanter, der tillader “USB-C to serial” forbindelse til deres kameraer.

Hopper du på den nye Shinobi 7, kan du glæde dig over at du rent faktisk kan ( burde kunne ) se hele 10 blændespring med det blotte øje nu hvor der både er support for HDR, Log/PQ/HLG i realtid.

Læs også  111 grader bredt PTZ kamera

Og selv om at der er indbygget en af de her superlarmende blæsere, kan du vælge at bruge “Adaptive Cooling”, der skruer ned for Nits mod at blæser ikke larmer.

Smart i et studie, hvor 2200 af slagsen, måske er i overkanten.

Der er indbygget support for 3D LUT, som “feed downstream”, hvilket betyder at det er muligt at sende den LUT du arbejder med, videre.

Og da der er hukommelse nok til hele 8 “custom LUTs”, kan instruktøren pludselig se alle de “final-look” der er blevet diskuteret på denne monitor.

Der er plads til 2 batterier, der skulle byde på “hot-swap”, så du ikke lige må stoppe optagelsen fordi instruktøren lige skal skifte batterier, igen.

Eneste kedelige detalje er at The Shinobi 7 først kommer til juni.

Heldigvis skulle det blive i “early June”, så måske du når det alligevel.

Læs videre her, hvor det fremgår at prisen bliver 699 dollars.