Universal Control på Macs og iPads

Det er stadig lidt tidligt, men hvis Apple kan realisere hvad de viste frem igår, er det ikke længere et problem at montere en iPad i Tokyo, og styre denne fra Danmark med en mus.

Som vi forstår det, skal der dog lige en – eller flere – opdateringer til, før de såkaldte “Universal Control” funktioner er fuldt integrerede.

Alt sammen noget Apple viste frem på WWDC 2021 igår, hvor de – brillierede (?) ved ikke at vise den mindste smule hardware frem.

Måske forståeligt nok, da – ingen – jo giver køber en mac med Intel ( noget som helst ) i, idag, ganske som ingen andre er friske på at købe en M1 maskine, nu hvor alle ved at der – lige om snart kommer en M2, eller en bunke M1X maskiner, der er langt hurtigere end de M1 maskiner der allerede er ude.

Problemet er – mere eller mindre – at Apple har “lovet” at de her M2 maskiner kommer til efteråret.

Absolut ingen hardware på Apples WWDC 2021 – formodentligt fordi alle venter på de kommende M2 eller M1X maskiner

Tilbage på WWDC, var der dog stadig masser af nyheder.

Herunder den omtalte Universal Control, der – i princippet – vil betyde at du kan styre din iPad  fra din bærbare, eller telefon, og bruge denne som ekstra skærm, eller “fjernkontrol” af hvad du måtte ønske.

Læs også  Scorsese lander 1,265 milliards aftale med Apple

Som vi forstår det, skal både Macs telefoner og iPads lige opdateres til det næste OS, der på de bærbare hedder Monterey, mens OS på de små er iOS15.

De oplagte features, forklares egentligt ikke af Apple, men det er oplagt at professionelle vil kunne bruge Universal Control til alt fra at styre servere til funktioner i den anden ende af verden, mens grafikere og lyd producere og Editors vil kunne bruge deres iPad som teleprompter eller skærm til FX eller filtre.

Mulighederne er mange.

Bedst af alt, er der fuld support for “drag N drop” af filer på tværs at platforme, hvilket – må man formode – kræver at det hele er M1 eller deromkring.

I sædvanlig Apple stil, kunne WWDC også løfte sløret for endnu mere kontrol via de mange indbyggede trådløse features som AirPlay der allerede giver Mac brugere muligheden for at dele på tværs af platforme.

Professionelle kan – omvendt – bruges sådanne features til at dele indhold på et kontor, eller bare hente hvad de har brug for, når det er relevant, fra Skyen, eller fra andre enheder i nærheden.

Lettere overraskende kom hverken Logic Pro eller FCPX over på iPad ved dette WWDC – ville ellers have været oplagt

Ellers skulle macOS Monterey byde på masser af nye “interaktive” features, live tekst baseret på “on-device machine learning”, hvor du “bare” kan skrive på en enhed der så bliver “oversat” til tekst, når maskinen har lært at forstå dine kragetæer.

Læs også  Apple hardware rygter

iCloud bliver til iCloud+, der – blandt meget andet – tilbyder at du gemmer din mail adresse i alle sammenhænge, hvor du har brug for at modtage mail, uden at du ønsker at oplyse din egen mail adresse.

Smart at bruge iCloud som spamfilter, i stedet for din udbyderes, der – som bekendt – ikke er specielt god til at dæmme op for bunkerne af vrøvl der findes ude på det store Internet.

Ikke overraskende var der uendeligt meget mere nyt fra Apple, på årets WWDC.

Dog intet hardware, og – absolut ingen – snak om kommende hardware.

Apple ser dog ud til at mene at specielt deres 2021 iPad, der blev sat til salg fra engang i maj, men som altså stadig ikke er på hylderne er netop så heftig en computer, at den fik sin egen del af showet, hvor det så ud til at fremgå at der bliver bygget en lang række nye features til den – pænt kraftige – iPad ( den store ), der – mere eller mindre – nu kun ser ud til at være målrettet professionelle.

Her en video om Universal Control – nedenunder et supercut af hele Apples præsentation igår