Frankrig parat til at sige farvel til streamerne

Fremtiden, der mere eller mindre er nu, byder på endog særdeles strenge krav til streamerne.

I hvert fald i Frankrig.

Frankrig har således netop offentliggjort hvad deres planer er for – hvor mange penge – streamerne skal tilføre den franske film og TV økonomi.

Ellers må de finde andre markeder at streame til.

Frankrig er nemlig parat til at blokere for Netflix, Amazon Prime Video eller Disney+, med mindre de efterlever de regler som Frankrig er på vej til at indføre. ( hvis de får lov af Europa kommissionen )

Ganske relevant i den forbindelse er at hele EU – hen over efteråret – skal diskutere det samme emne, og at Frankrig bliver “chef” for EU ved årsskiftet, og dermed – kunne tænkes – at mene at hele EU skal have tilsvarende regler i forhold til streamere.

Der er absolut intet fransk på hylderne hos – for eksempel – Amazon Prime. Noget fransk mediepolitik skal ændre på

Hvad er det så SMAD rapporten ( der er fransk for “the on-demand audiovisual media services rapporten” ) forlanger af streamerne?

Pænt meget faktisk.

I følge avisen Les Echos, som vi har auto oversat ( og som vi derfor kan fejl citere ) skal 20 procent af “turnover”, der må formodes at kunne oversættes til ( netto ?) omsætning, investeres i Frankrig, i franske eller Europæiske film og TV serier.

Andelen skal vokse ( senere/ på et tidspunkt ?) til 25 procent, og målrettes film der vises på platforme der sender film tidligere end 12 måneder efter at den har været vist i biografen.

Læs også  Netflix skal investere 25 procent i Italien

2/3 dele af pengene skal gå til “uafhængige produktioner/producenter”.

Planen er, efter sigende, at tiltaget træder i kraft den 1. juli.

Det gætter vi dog på er en oversættelses fejl, hvorfor vi ( mere ) gætter på at den skal godkendes af Europa kommissionen den 1. juli. ( sendes til godkendelse ? ) 

Uanset hvad der sker, er Europa pludseligt blevet et potentielt problematisk område, for streamerne, der – må man formode – ingen planer har om at placere 20-25 procent af deres omsætning andre steder end i deres egne lommer.

Der er – som vi er orienteret – ingen reaktioner fra streamere som Netflix, Amazon Prime Video, Disney eller andre endnu.

Er du specielt hård til fransk er det muligt at læse den officielle udmelding omkring SMAD i Les Echos her.