Rekordhøje men lidt hemmelige tal

Discovery er som bekendt den heldige rettigheds haver, der – i følge Engelske tal – vist nok har betalt omkring 1,1 milliard pund for rettighederne til OL, denne gang.

Heldigvis for Discovery, er der mange der kigger med, hvorfor det sikkert slet ikke er en helt elendig forretning sådan at “eje” OL.

Sidste nyt i den forbindelse er at “..den første uge af de Olympiske Lege i Tokyo har skabt et rekordstort publikum og engagement på tværs af discovery+ og Eurosports digitale tjenester…”.

Hvilket burde kunne oversættes til “mange seere”.

Igen.

Eurosport opdaterer flere gange dagligt deres sendeplan med sidste nyt og mest relevant indhold til dem der ser med

Discovery oplyser jo ikke deres streamtal, hverken for discovery+ og Eurosport, så i stedet kan de fortælle at de har fået “dobbelt så mange” nye abonnenter i den første uge af OL i Tokyo, målt i forhold til antallet af nye kunder under vinter-OL i PyeongChang 2018.

Og selv om at det heller ikke rigtigt er et tal, der kan bruges til særligt meget, insisterer Discovery på at dette års OL er blevet “streamet 18 gange så meget sammenlignet med legene for tre år siden”.

Konkret skulle der være blevet streamet 750 millioner minutters indhold under OL via discovery+ og Eurosport Player verden over, hvilket kan oversættes til 12,5 millioner timers TV.

Det er som tidligere pointeret “næsten 18 gange så meget, der blev streamet på samme tidspunkt ved PyeongChang 2018”.

Læs også  Seks kendte skal i form på discovery+ 

I følge Discovery, en bekræftelse af “at de historier der bliver fortalt undervejs, skaber en stor interesse og engagement blandt seerne”.

Ganske morsomt kan Head of Sport hos Discovery Danmark, fortælle at det ikke kun er i resten af verden, at seerne er vilde med OL.

Søren Klæstrup forklarer:

 -Vi har for første gang nogensinde kunnet tilbyde vores seere ALT fra OL, og jeg er stolt over, at så mange har taget godt imod vores produkt. Vi har haft et mål om at være med atleterne hele vejen, og vi kan se, at rekord mange seere har fulgt med hos os, slutter han og bliver suppleret af Jean-Briac Perrette CEO hos Discovery International.

Han siger:

 -De Olympiske Lege er den største globale begivenhed, der rækker langt ud over sport og traditionelt sportspublikum. Når vi ser tilbage på den første uge, er det klart, at OL har bragt nye og forskellige seere til vores platforme i et imponerende antal. De Olympiske Lege i Tokyo har skabet digitale tal, der aldrig er set før, og vi er begejstrede for, at så mange fans i hele Europa ser legene på discovery+ og Eurosport Player, slutter han.

I konkrete tal skulle mere end 275 millioner seere have kigget på de Olympiske Lege viaDiscoverys multi-platformsdistribution på tværs af Europa. 

Læs også  BVE vil være det nye IBC

Mere end 100 millioner har set OL via Discoverys lineære og digitale dækning og yderligere 175 millioner har set legene gennem de aftaler Discovery har med en række FTA broadcastere rundt om i Europa.

Discovery vurderer at de mange millioner seere er – omkring – 10 procent flere end der så PyeongChang 2018 ( reach ).

Så lidt tal er Discovery altså ude med, nemlig at der er 100 millioner seere i EU, der har kigget med lineært og digitalt.

Samtidig kan de løfte sløret for at deres betalingskanaler har hævet omsætningen – på tværs af Europa – med mere end 30 procent.

Discovery sender de Olympiske Lege i Tokyo 2020 på 50 markeder i Europa, heriblandt i form af 11 nationale produktioner på 19 forskellige sprog.