NAB2021 kræver maske

Der er som bekendt ganske kort tid at det forsinkede NAB2021 Show bliver afholdt.

Dem der har planer om at tage til USA for at deltage, ser dog allerede nu ud til at kunne forvente at den nyeste variant, den såkaldte Delta Variant af verdens kedeligste virus, kommer til at spille en kedelig rolle på den tur.

Med de sædvanlige forbehold, ser det – i disse dage – ud til at dem der vil på NAB2021 kommer til at bære maske under hele showet.

Årsagen er oplagt nok, at den nye variant er smitsom, og at NAB kommer til at samle mange mennesker under samme tag.

Igen.

Dem der når helt til Las Vegas, så de kan deltage der fra den 9. til den 13. oktober, vil allerde have båret masker fra da de gik ind i lufthavnen og hele vejen frem til Las Vegas.

Dermed tyder – intet – på at fagmessen er ved at blive aflyst.

NAB2021 har allerede fået lavet deres første grafik der pointerer hvor seriøst de tager COVID-19

Derimod tyder alt på at NAB2021 bliver realiseret, dog med flere “justeringer”.

Indtil videre dog kun som “recommendations”.

Det er ( indtil videre ) således ikke påkrævet at du bærer maske på NAB2021.

Det er blot noget der bliver “forslået”.

Omvendt er alle lokaler og antallet af besøgende allerede begrænset til 75 procent, ganske som at arrangørerne forventer at op imod 85 procent af deltagerne vil være vaccineret, når de ankommer til Vegas.

Læs også  TV2 ejer mandagen

I forhold til masker, er der – i princippet – allerede sket den udvikling at The Las Vegas Convention Center, der fysisk befinder sig i Clark County, allerede idag er underlagt et maske påbud.

Igen en detalje der er vigtig at holde øje med.

Det er nemlig ikke NAB2021 arrangørerne der “bestemmer” om du skal have maske på eller ej.

Det gør Clark County.

I den forbindelse bliver disse krav/påbud revideret/opdtaret hver anden uge ( for tiden ) hvorfor det allerede nu er potentielt relevant at forholde sig til både U.S. Center for Disease Control og den officielle Clark County politik på området, når begivenheden kommer tættere på.

InfoComm (gen)-introducerer social afstand og lidt til – IBC her i Europa har fortsat ikke meldt ud hvad de har af planer

Vi har for en god ordens skyld også lige tjekket om IBC har revideres deres planer på området.

Denne fagmesse bliver først afholdt til december, konkret fra den 3. til den 6. december.

Så det er måske også en smule tidligt at gå ud med udmeldinger.

Omvendt er det pænt sikkert at IBC snart bliver nødt til at følge op på udmeldingerne fra NAB, nu hvor det – mere eller mindre – er de samme mennesker der besøger begge fagmesser.

Tilbage på NAB siger en talsperson:

 -We are constantly reviewing the guidelines and collaborating with other event organizers on what they are doing and discussing daily any changes we may want to make, slutter de og henviser formodentligt til at InfoComm 2021 i Orlando sidst i oktober allerede nu har besluttet at du ikke kommer ind, uden maske på.

Læs også  De er unge de er supergode

InfoComm foreslår  som NAB2021 også gør det, at der skal holdes en “social afstand” og at folk der udviser “symptomer” vil blive testet for COVID-19.