Heftigt tilbud fra Atomos

Alle dem der i sin tid valgte at investere i “the Atomos family”, og som fulgt det op med at få registreret deres køb, står foran en pænt spændende fremtid.

Atomos er nemlig ude med lidt af et tilbud.

Alle der nu mener at deres “4K recorder”, der jo er fra 2015, er ved at blive lidt gammel i den, og knirker det meste af tiden, kan spare pænt heftige 500 Euro når de investerer i en ny optager fra Atomos.

Som vi forstår det skal dette dog være et Ninja V+ Pro Kit, der – omvendt nok også er i omegnen af den eneste version det er værd at investere i Ninja V på.

Dem der vil kan derfor gå ind på deres “my Atomos side”, der er den side hvor du i sin tid registrerede din Shogun, Shogun Flame, Shogun Inferno, Shogun 7, Ninja Flame, Ninja Inferno eller Ninja Assassin, og der for få fingrene i en “discount voucher”, der enten altid er 500 Euro, eller (?) op til 500 Euro.

Hvis du trænger til at opgradere er Atomos ude med et godt tilbud

Uanset er det en heftig support Atomos er ude med.

Og dem den har brugt deres Inferno til at optage SDI RAW med kan jo bare fortsætte med at gøre det på den lille ny, når de investerer.

Læs også  Atomos gør det igen med Neon

Atomos selv påstår at det er fordi de er glade for loyale kunder.

Og det er sikkert også tilfældet.

Omvendt kunne man forestille sig at de har overvurderet markedet, og fået produceret alt for mange Ninja V’er, hvorfor der nu skal ryddes op.

Igen.

Det er jo så det perfekte tidspunkt for ejere af ældre produkter at få opgraderet til en lækker Ninja V.

Uden t være helt sikker er SDI RAW ikke normalt “tændt” på Ninja V, hvilket det omvendt er på “+ Pro Kit’et.

Så du burde altså kunne overgå fra den ældre sag du plejer at optage SDI RAW på, til en spritny en af slagsen, der både er mere handy, kan opgraderes til en masse, og som nu er på supertibud, forudsat at du allerede er/var kunde i butikken.

Du skal bare hen på din “min Atomos side” og hente din voucher

For en god ordens skyld ved vi ikke om det er muligt at tilmelde ældre Atomos produkter nu, og alligevel får fingre i en eller flere Loyalty Vouchers.

Sikkert skulle det være at lokale resellers kan hjælpe dig med at gennemføre forløbet, ganske som de helt sikkert også kan fortælle dig om de overhovedet ligger inde med et stort nok lager til at du kan få opgraderet alle dine Shogun’s, Shogun Flame’s, Shogun Inferno’s, Shogun 7’s, Ninja Flame’s, Ninja Inferno’s eller Ninja Assassin’s.

Læs også  Atomos købte Timecode Systems