URSA Mini Pro 12K rasler ned i pris

Er du så heldig at du har udsat din investering i en pose URSA Mini Pro 12K, er det nok lige omkring nu, at du skal slå til.

Prisen på dette kamera er nemlig droppet som et forhjul fra en flyver i “Breaking Bad”, konkret fra omkring 10.000 dollars til 6000 dollars.

Vi ved ikke om – eller rettere hvornår – det betyder at prisen følger efter her i Europa.

Omvendt.

Sker det ikke, sparer du 25-27.000 for hvert kamera du køber i USA, i disse dage.

Forklaringen på dette – heftige – drop i pris, er fra Blackmagic’s side at det – pludselig – er blevet meget lettere at bygge dette kamera, og at Blackmagic Design pludselig er den eneste producent af kompliceret elektronik der ikke har problemer med leverancerne.

Pris “droppet” der er på 40 procent, kunne omvendt – og måske – forklares med at Blackmagic Design har fået produceret alt for mange URSA Mini Pro 12K kameraer, som de ikke kan få solgt, hvorfor de nu banker prisen ned i håbet om at få solgt lageret tomt.

Det sidste er nok mere sandheden, da mange har “snakket om” kameraet, mens kun ganske få ser ud til at have investeret i det.

12K kameraer blev lanceret i sommeren 2020 – og er nærmest blevet ignoreret lige siden

Her på redaktionen holder vi jo øje med sådanne ting.

Læs også  Et kamera blev større

Og selv om at vi mindst har set et enkelt 12K kamera på en Hollywood produktion, var det “kun” på enkelte udendørs billeder suppleret med både Arri og Sony.

URSA Mini Pro 12K er i den forbindelse fra juli 2020.

Og med en sensor der kan optage i op til 12.288 x 6.480 Pixels, eller 80 MP, skulle man ellers tro at det ville være et hit som det næste 70mm kamera.

Desværre er det udstyret med en Super35 CMOS, og selv om at det kan optage i op til 120fps i 8K, og 160fps i 8192 x 4320, er det ikke rigtigt hvad Hollywood leder efter.

Omvendt er der her tale om en kamera der kan optage 240fps i 4K.

Dette dog i et Super16mm crop, hvilket – igen – heller ikke er hvad ( nogen som helst ? ) efterspørger.

Værst at alt, kan dette kamera optage i op til 963 MB i sekundet, hvilket er 3,5TB i timen.

Den ekstreme mængde af data dette kamera kan flytte er overvældende

Og nu hvor det sker på dual CFast, koster det altså uendeligt meget alene bare at optage med dette kamera da CFast kort stadig er pebrede i prisen.

Eneste kedelige detalje i den forbindelse er at alle dem der allerede har investeret i et URSA Mini Pro 12K kamera, med et slag kan konstatere at deres investering er blevet mindre end det halve værd.

Læs også  DR Drama stopper gigant produktion

Omvendt kan de så bare købe sig et til, så de har flere, og dermed kan bruge det til multi kamera produktion.

Og så ellers vente på at Blackmagic Design kaster sig ind på Full frame markedet, hvilket virker som den næste naturligvis udvikling.

Spørgsmålet er om de allerede gør det i år, på IBC eller NAB, eller om det først bliver i 2022.

Vi har fundet et par “YT test” af kameraet, der understreger at det både tegner skarpt og at det holder en masse opløsning.