DR2 fylder 25 år idag

Vi er nok en del der både kan huske da vi arbejdede på kanalen, eller som – den dag idag – arbejder for kanalen.

Og selv om at det – for dem der var med fra starten – er tale om et pænt heftigt jubilæum, er der altså ikke noget at gøre.

Det er idag 25 år siden, at DR2 gik i luften.

Noget DR har besluttet sig for at fejre med blandt andet Ane Cortzen, Adam Holm, Signe Molde, Martin Krasnik og en masse andre værter, der har optrådt på kanalen her de sidste 25 år.

DR2, der – vist nok – var udtænkt som en slags kultur/niche -kanal til de seere der ikke længere mente at DR1 dækkede “kulturen” ordentligt i et stadig mere kompetitivt TV marked der i 1996, kom omvendt på et tidspunkt hvor DR havde voldsomt meget brug for flere seere.

Seertallene, der ellers ikke rigtigt var blevet opfundet, viste nemlig at TV2 totalt og aldeles løb fra DR i hele 1996, og derfor også i den uge, hvor DR2 gik i luften.

Uge 35 i 1996 ligner en fjern drøm, hvor seerne i snit så 141 minutters TV om dagen ( i 2021 54/31 minutter på TV2/DR)

TV2 havde således ( du sidder ned ) 40 procent af alle seere, altid.

DR ( hvilket i princippet inkluderer DR2 i uge 35 i 1996 ) havde 27 procent, hvilket – formodentligt – var den egentlige årsag til at DR2 blev etableret.

Læs også  DR skal være moderne

DR1 skulle til at have fat i flere seere, og det krævede at hovedkanalen kunne “satse på indhold der var målrettet flere – og ældre – TV seere.

DR2 har derfor siden starten den 30. august 1996, kunne tilbyde det som DR kalder for “mere specialiserede programmer”, modsat moderkanalen DR1″, herunder brødrene Price, “Bonderøven” og “Nak og Æd”.

Og hvis du stadig kan huske det, var “Indefra med Anders Agger”, formodentligt en af de største seersucceser på denne kanal, hvorfor – du har gættet det – DR2 sender endnu en omgang af det format til efteråret.

Formatet er dog blevet “så stort” at det i 2022 rykker over på DR1.

Der er simpelthen for mange der kigger med (?)

Programchef for DR2 Lisbeth Langwadt, er det til trods glad.

Hun siger:

 -DR2 har altid haft modet til at tage svære emner op, som er hamrende vigtige for os som samfundsborgere at få talt om. Det er ofte programmer, der er meget svære at lave og giver en del etiske overvejelser, og det er ofte emner, der peger ind i understrømme og blinde vinkler i samfundsdebatten, som de fleste helst ikke vil røre ved. Men DR2 tør godt – fordi det er vigtigt. De programmer hjælper til med at facilitere de svære samtaler, der kan være i samfundet lige nu og hjælper os med måske at forstå dem, der er anderledes end os selv, bedre, slutter hun og hentyder blandt andet til “Kunstnerkolonien”.

Læs også  Netflix betaler ikke meget i skat

Hun fortsætter.

 -Vi har senest blandt andet haft succes med ’Kunstnerkolonien’, der i to sæsoner har taget seere med ind i nogle af de største danske kunstneres kreative maskinrum og formået at gøre det med nyskabende greb, der også i høj grad har appelleret til streamerne. Det samme lykkes vi for eksempel med inden for politisk satire med ’Tæt på sandheden’ og inden for historie på blandt andet vores seneste serie om ’Klaksvik-striden’. Vi går aldrig på kompromis med nørderiet og at målrette programmerne til danskere, der allerede ved noget eller har en særlig nysgerrighed på de emner, vi tager op. Men formen ændrer vi markant i disse år, fordi streamere har helt andre forventninger til det, slutter hun.

DR har naturligvis produceret en jubilæums udsendelse til ære for DR2.

Og selv om at vi ikke har tjekket program oversigten, gætter vi på at den bliver sendt lineært på DR2 idag.

Du kan allerede nu se det på DRTV, her.

Programmet hedder hedder “25 år med DR2 – fra Banjo til Bonderøv”.