Snart uge 43

En del tyder på at TV2 igen i år har planlagt en masse i “Knæk Cancer-ugen”.

Denne gang blandt andet en “varm og humoristisk TV2-serie”, der skulle handle om at “turde leve livet”.

Serien fortsætter dermed traditionen med en ny “Cancer-uge” serie igen i år, der får premiere på TV2 Play og TV2.

Konceptet er – i den forbindelse – ikke overraskende at serien, der kommer til at hedde “Overleverne”, bliver en “dramakomedie” -serie, hvor en god del af de spillere, der plejer at være med i TV2s dramakomedier igen er med.

Dermed kan alle der åbner op for “Overleverne”, se frem til blandt andet Kirsten Lehfeldt, Ole Lemmeke, Jacob Lohmann og Marie Askehave, der medvirker i denne såkaldte ensemblefortælling, der på dansk kunne oversættes til en serie på seks episoder.

Historien i serien, er ikke overraskende at de medvirkende spiller mennesker i alle aldre, der har overlevet cancer, og derfor har kastet sig ud i et “overlever kursus”.

Alderen er derfor fra 25 til 65 år, hvilket – formodentligt – også er målgruppen for hele TV2, der “har været igennem et cancerforløb”, der nu er “raskmeldte”, og som derfor “skal tilbage til livet”.

Problemet er – som mange andre er klar over det – at det er svært at “genvinde fodfæstet efter en alvorlig sygdom”.

Læs også  Discovery vil også være sjove
Kirsten Lehfeldt er formodentligt den ældste medvirkende i kurset da hun er 68 i virkeligheden

Blandt de mange udfordringer de “otte meget forskellige medvirkende i serien bliver udsat for, er et “…”kursus, hvor de i løbet af fem, intense døgn bliver konfronteret med deres største frygt, nemlig livet…”.

Her er der så både “samtaler” og “intense, fysiske udfordringer”.

Desværre – og det er så her der bliver sjovt og til en komedie – er “de to kursusledere ikke enige om, hvordan det skal gøres”.

Som eksempel er de to ledere uenige om at mennesker der “er i krise”, “skal holdes i hånden” eller “have et hårdt skub”.

Derfor ser det ud til at deltagerne i dette “overlevelses kursus”, kommer til at opleve begge dele.

Marie Askehave og Ole Lemmeke er de to kursusledere, der skal får Kirsten Lehfeldt (Ingelise), Jacob Lohmann (Steen), Sebastian Jessen (Anders), Ari Alexander (Troels), Jeanett Albeck (Naja), Katinka Lærke Petersen (Simone), Amer Bosnjak (Benjamin) og Stine Rosenfeldt Bjerregaard (Katrine), til at finde livet igen.

Det handler om at finde vejen tilbage til livet i den kommende TV2 Knæk Cancer-uge serie, “Overleverne”.

Slutteligt spiller Rasmus Hammerich, Rasmus, der leder kursets fysiske aktiviteter.

Mette Heiberg, TV2 executive producer, siger:

 -En ud af tre danskere får cancer, og to ud af tre overlever sygdommen. Serien går ind i det limbo, mange befinder sig i på den anden side af den alvorlige sygdom. Altså når man er erklæret rask og skal til at leve “det almindelige liv” igen. Problemet er bare, at sygdommen har forandret den, man var, både privat og på jobbet, og også de tætte relationer er mærket af forandringen. Seriens karakterer har forsøgt at tackle sygdommen og skabe mening i dens kaos. De har i den bedste mening og for at beskytte sig selv og deres nærmeste løjet, undveget eller fornægtet den situation, de stod i. Det er dybt menneskeligt og genkendeligt – og også sjovt. Det er en sjov og rørende serie om livet efter en alvorlig sygdom, om menneskers reaktioner på en livsomvæltende krise og om livets store spørgsmål. For som en af seriens karakterer formulerer det: “Vi skal alle sammen dø – spørgsmålet er, hvordan vi lever indtil da”, slutter hun.

Læs også  Matthews ude med nyt ben

Serien er skabt af Ida Maria Rydén (“Jul i Valhal”, “Dicte”, “Når støvet har lagt sig”) og Ina Bruhn (“Juleønsket”, “Tinka og Kongespillet”, “Håbet”, “Den som dræber”).

Det er Kasper Gaardsøe (“Lærkevej”, “Lykke”, “Dicte 3”, “DNA”) der instruerer.

Serien produceres for TV2 af Uma Film med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.