Netflix skal investere 25 procent i Italien

Enkelte har sikkert bemærket at streaming er kommet for at blive.

Og mens hovedparten af verdens kulturministre stadig bare ser forvirrede ud, og spørger deres specielle rådgivere hvad det der streaming er for en størrelse, er Italien på vej til at tage fat i selvsamme streamere.

Fremtiden byder nemlig – potentielt – på krav fra det italienske der handler om at Netflix skal “investere” i den lokale filmbranche for at få lov til at operere i Italien.

Indtil videre er den italienske regering kun nået til at de har “planer om” at Netflix skal op og investere det “dobbelte” af hvad de gør i øjeblikket.

Omvendt er sådanne tanker og lignende tiltag – for længst  – nået op på EU niveau, under “The Audiovisual Media Services Directive”.

I konkrete tal, forlanger dette ( eller tillader det EU nationer at forlange ) op til 25 procent af “omsætningen” investeres i “lokal film produktion” ( formuleringen er 25 procent af “net revenue” ) inden 2025.

Netflix er – sjovt nok – slet ikke tilfreds med den udvikling.

Som de skulle mene det, er dette tiltag både “unfair” og “wrong” i følge Netflix’s VP for Italienske TV serier, Eleonora Andreatta.

Vi gætter på at det er hende der står bag alle serier og hele film -produktionen i landet.

Læs også  Mindre Barnaby siger EU
Netflix har her de sidste par år investeret over 300 millioner Euro i film og TV serieproduktion i Italien

Hun siger i Il Sole 24 Ore, at tiltaget går imod den italienske regerings egen politik om at “prioritere investeringer i den audiovisuelle sektor”.

Konsekvensen bliver “risikoen for “heftige prisstigninger”, nu hvor flere “OTT players” (streamere) kunne se ud til at blive tvunget til at investere dobbelt så meget i den lokale film produktion.

Head of Institutional Relations, Stefano Ciullo, ligeledes fra Netflix, siger at de allerede har investeret mere end 300 millioner Euro i Italien fra 2017 til 2020, hvilket er væsentligt mere end de 200 millioner der oprindeligt blev krævet af Netflix.

Netflix har ydermere planer om at producere mere end 45 formater, i form af TV serier, spillefilm og dokumentarer i løbet af de næste par år.

Stefano Ciullo vurderer derfor at der er tale om en “manglende dialog”, hvilket han bestemt gerne vil gøre noget ved, men at det jo som bekendt kræver mere end en part, hvis der skal etableres en sådan.

Desuden er der det lille problem at streamerne ser ud til at være på vej til at blive tvunget til at investere mere end de lokale broadcastere.

Som eksempel skal RAI blot købe 17 procent indhold i Italien, mens resten – sagtens  kan være hylde varer fra resten af verden.

Læs også  Dansk kunst skal ses på SXSW

Noget tyder på at Italien tager hul på denne diskussion engang efter den 16. september, hvor der skal stemmes om et udkast.