Første danske Max Original på vej

Nu hvor der ser ud til at være en masse problemer på DR Drama, er det jo pænt heldigt at HBO Nordic, der her den 26. oktober, bliver til HBO Max, ingen problemer har.

Hverken med arbejdskraft, ideer, budgetter eller noget som helst andet.

Og selv om at timingen er lettere uhyggelig, var det jo igår at “DR afsluttede samarbejdet med dramachef Christian Rank”, og i dag at HBO annoncerer deres første danskproducerede drama produktion, der ingen problemer har med et “overophedet marked”.

Man kunne fristes til at mene at det er sådan lidt et “tegn” at DRs drama afdeling, udover de – ekstreme troværdighedsproblemer – efter ( endnu ) en kostume serie til den absolut ældste del af seerskaren, endte med at vise en måbende offentlighed hvad der -måske – kunne kaldes for gennemgribende metaltræthed i hele DR Drama.

Uanset dette, er det nu snart tid til en – helt anden – type serie, der – modsat – DR drama produktioner, ser ud til at være målrettet den yngre den af befolkningen, og som derfor ingen problemer har med at etablere en stærk og relevant position i et voldsomt forandret marked.

Måske lidt en cliché – men Kamikaze ligner på ingen måde en DR Dramaproduktion

I den forbindelse er det vel også på plads at se på hvad det er HBO Max er på vej med, nu hvor de også er på vej med en “ny start for afdelingen”.

Læs også  Høst blev optaget i Gummerup

Serien “Kamikaze”, der ender med at blive den første HBO Max Original, følger Julie, der ellers lever det “perfekte liv”.

Kort før hendes 18-års fødselsdag får hun en SMS fra far, der totalt forandrer hendes liv.

Uden at (spoiler ) ødelægge oplevelsen for dem der end ikke har set promo, forklarer denne SMS at hendes far og resten af familien befinder sig i en flyver, der er ved at styrte ned.

Derefter går det så ellers hurtigt.

Julie begynder nemlig at “lede efter meningen med livet”, i form af en “turbulent og vild rejse” til – af alle hjørner af ( resten ) af verden, nu hvor penge ikke er et problem.

Bag serien finder du Kaspar Munk der har instrueret efter en bog der er skrevet af Erlend Loes, og som er “adapteret” af Johanne Algren, der har skrevet manus, til Annette K. Olesen der har konceptualiseret serien.

Det er Ditte Milsted der producerer.

Blandt skuespillerne er Marie Reuther, Aleksandr Kuznetsov og Johan Rheborg.

Serien er som vi forstår det på 8 episoder, og dermed en “mini-serie”, der starter kort før SMS’en og fortsætter derfra.

Her en promo for serien.