DRs problemer med hyren

Der har de sidste par måneder kørt en slags kæde brev, i form af – først – et skriv på Facebook, forfattet af Lars Bondes, der nu både har været forbi Ekko og i går Berlingske Tidende.

Kort fortalt handler dette om at lønningerne i – hele DR – er “for lave” og at mange freelancere og små selskaber derfor vælger DR fra.

Detaljen er bare at DR allerede i 2004, gennemførte deres forrige “løn regulering”, og at de aflønnings modeller DR bruger idag – stort set – ikke er steget siden.

Og da slet ikke nok til – for eksempel  at dække inflation.

Tilbage i 2018 gjorde DR det så igen, hvor de “mente” at det var urimeligt at det ofte omtalte “A-hold”, der var ( er ) den lille gruppe film og TV arbejdere der havde formået at forhandle sig op på en – realistisk – løn.

Igen.

DR har – siden 2004 – beskyldt “små selskaber” der gerne ville levere ydelser til DR for at være “uægte selvstændige”, som DR derfor ikke ville hyre.

Til gengæld havde DR mindre end ingen problemer med at hyre – for eksempel – fotograferne fra disse selskaber, lydfolkene og alle de andre kreative, der havde valgt at etablere en virksomhed i takt med at investeringer i udstyr og biler og andet begyndte at blive umuligt som “lønmodtager”.

Læs også  Ny skole for TV serie talenter
Tilfældig opstilling fra endnu en produktion hvor lønningerne sikkert er bedre end hos DR

Nu er DR og deres “løn dumping” så ellers oppe igen, hvor noget tyder på at DR tror at de kan hyre dygtige og kreative personer, der – for eksempel – har brugt millioner af kroner på udstyr, eller etableret studier, eller andet, til “priser” ( læs lønninger ) der er direkte sammenlignelige med DRs fast ansatte.

Og hvor det – tilbage i 2004 – var en kombination af FAF ( som DR ikke end anerkender og derfor ikke ønsker at indgå overenskomst med ) og en stor gruppe kreative film og TV folk, der endte med at “boykotte DR”, er “krisen” idag i 2021 identisk med den enkelte måske kan huske i 2004.

DR vil ikke nemlig stadig ikke “betale mere” til en løs arbejder, der selv betaler for sygdom, kontor og alt det andet, end en fast ansat.

I følge rygterne præcis hvad der skete i DR Drama, hvor det har vist sig svært at spørge filmskole uddannede eller andre dybt kreative mennesker om de da ikke bare kunne arbejde efter den overenskomst DR har med Metal, der – sjovt nok – ville tvinge filmfolket så langt ned i løn at, det – helt sikkert – var klogere at vente på den næste reklamefilm, spillefilm, eller som DR nu for pokker da snart må have lært det, en anden serie, som HBO, Netflix eller Amazon er på vej med.

Læs også  DR går efter mere EU stof

Som altid har de medier der har bragt historien talt med DR.

Og selv om at det – fortsat ikke kan undre – dementerer DR alt, og er – selv – overbeviste om at de da bestemt aflønner deres freelancere ordentligt.

Niels Ammitzbøll, underdirektør i DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion, forklarer sig i Berlingske tidende:

 -Jeg må på det kraftigste tage afstand fra Lars Bondes udsagn ( filmfotografen der mener at DR aflønner for dårligt, red. ) om, at DR underbetaler freelancefotografer. Det er på ingen måder tilfældet. DR har ordnede forhold for alle sine ansatte, der er dækket af en af de i alt 20 overenskomster, som DR har indgået, herunder overenskomster for freelancearbejde. Overenskomsterne er indgået med de organisationer, der traditionelt har haft overenskomstdækningen i DR. Jeg anerkender Lars Bondes personlige oplevelse, men det er vigtigt for mig at understrege, at vi naturligvis udbetaler løn i henhold til overenskomsterne, slutter han.

Det er vi så et par tusind professionelle, der “aldrig mere vil arbejde/sælge ydelser til DR”, der er uenige i.