Emili og Mads får eget realityformat

Nu hvor modeinfluenceren Emili Sindlev og kæresten Mads Emil begge er gået hen og blevet rigtigt kendte, ser det ud til at Discovery Networks Danmark, har kastet deres kærlighed på dette par.

Så meget at de nu får deres eget format, der – som det er set før – bliver en slags reality format, hvor seerne følger det spændende liv som Emili og Mads lever.

Skulle der findes enkelte der ikke kender hverken Emili eller Mads, er Emili modeinfluencer mens Mads Emi står bag et ( eller flere ) fashion-universer.

Blandt de mange oplevelser seerne derfor står foran, er turen ( mange ture ) igennem de hele tre walk-in closets, de to har sammen.

Og nu hvor vi er i modemiljøet, kan seerne også glæde sig til at opleve travle stylister, kreative konsulenter og andre influencere, der som Emili Sindlev får penge for at markedsføre produkter til følgerne på Insta og andre steder.

Det er og bliver dog først og fremmest kærligheden og “kærligheden til mode” det kommer til at handle om i serien “Emili & Mads Emil”, der af Discovery Networks Danmark ikke beskrives som reality TV, men derimod som “big character TV”, der for specielt indviede, som bekendt er det samme.

Parret er og bliver dog “..et af Danmarks mest likeable og største”, så “whats not to like”, som de siger ude i den store verden.

Læs også  TopGun og Sigma

Lidt mere konkret har Emili på få år skabt sig en “..lukrativ karriere som én af Danmarks allerstørste modeinfluencere..”, med over 600.000 følgere, der både kan se og opleve den “..meget personlige og unikke stil, der er både farverig og legende..”, som Emili altså har.

Som det fremgår her er Emili mere til spidse sko mens Mads Emil er til sneakers

Kæresten Mads Emil er “Emili’s partner in crime”.

Og nu hvor han ligeledes er “stilsikker og modebevidst som Emili”, passer de sikkert godt sammen.

Der er dog en enkelt forskel.

Mads Emils har nemlig 400 par sneakers.

Måske flere end Emili har.

Blandt andre oplevelser seerne kan se frem til, er mere af “det glamorøse Instagram-liv”, hvor der hele tiden er “photo shoots”, samt “designsamarbejder” og det mere hverdags-agtige med “den daglige fælles madlavning, de huslige pligter og parforholdet”.

Programdirektør Pil Gundelach Brandstrup glæder sig til premieren og siger:

 -Vi er glade for at kunne føje endnu et meget stærkt par til rækken af vores ‘big characters’ reportageserier, som er en af de genrer, vi er stærkest på. Derfor har vi også store forventninger og forhåbninger til ‘Emili & Mads Emil’, ikke mindst fordi de lever et spændende liv, som jeg er sikker på, at mange er nysgerrige efter at få et ærligt indblik i, slutter hun.

Læs også  HBO Max lover reality til kunderne

I den forbindelse er der ikke længe til at der sker noget på den front.

Der er nemlig premiere i dag på discovery+, hvor det er muligt at se de to første episoder.

 allerede i dag, hvor du kan se de første to afsnit.