Discovery kigger på Emilie Meng sagen

Selv om at det ikke kan overraske, byder en kommende serie om Emilie Meng sagen på helt nye og tidligere ikke sete og forresten “opsigtsvækkende afsløringer”.

Det derfor på sin plads at tjekke discovery+ eller Kanal 5 ud hvis du er til undersøgende journalistik, der minder mistænkeligt meget om True Crime underholdning.

Igen.

Drabet på Emilie Meng i Korsør i 2016, er fortsat ikke opklaret, hvorfor det er ret heldigt at to journalister i denne produktion “finder mulige spor af blod i Peter Madsens varebil”.

Journalisterne, der er Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen har dog også andre ting på vej.

Dem kan du også kun se på discovery+ eller Kanal 5.

Det hele startede i den forbindelse med endnu et tip, der endte med at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beslaglagde en varebil, der tidligere har tilhørt Peter Madsen.

Og nu hvor den – i princippet – placerer ham på det stadig ukendte gernings sted, kunne det jo også være ham der har begået dette drab også.

Derfor foregår en god del af produktionen i og omkring en Opel Vivaro, der “…blev leaset af Raketmadsens Rumlaboratorium i årene op til Peter Madsens anholdelse i 2017”.

Og nu hvor en aktindsigt viser, at Københavns Politi aldrig fik “foretaget en kriminalteknisk undersøgelse af varebilen”, kastede journalisterne sig ind i dette.

Læs også  Emili og Mads får eget realityformat
Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen, har tidligere skrevet en masse artikler om Emilie Meng sagen i B.T.

Bedst af alt var der jo netop “en hvid varevogn der har spillet en vigtig rolle i Emilie Meng-sagen”, hvorfor det er oplagt at denne dybt mistænkelige Opel Vivaro, potentielt kunne spille en meget vigtig rolle i opklaringen.

Selve varevognen er nærmest oversprøjtet med blod på vægge og hjulkasser, i følge pressematerialet om denne serien.

Om der så er tale om “blodet stammer fra drabet på Emilie Meng eller en anden forbrydelse”, finder du kun ud af hvis du kigger med på discovery+ eller Kanal 5.

Tine Røgind Quist, Executive producer crime hos Discovery, forklarer:

 -Dokumentarserien bringer helt nye oplysninger frem omkring politiets efterforskning, som giver grund til bekymring og rejser en række spørgsmål – spørgsmål som politiet desværre ikke har ønsket at svare på. Bo og Jesper har i deres undersøgelser fundet ny viden i sagen, som har en væsentlig samfundsmæssig interesse, da det rammer lige ned i vores retsfølelse, slutter hun.

Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen, arbejder ellers på B.T, har tidligere skrevet en masse om Emilie Meng-sagen.

Og selv om at de egentligt troede at sagen var færdig, står de ved seriens begyndelse pludselig med en masse nye spor.

Bo Norström Weile forklarer

 -I vores mangeårige arbejde med sagen har vi modtaget omkring 300 henvendelser om Emilie Meng-sagen. Vi er ikke politiet, og der er kilder derude, som ved noget, der hellere vil tale med os. Det er årsagen til, at vi gerne vil belyse sagen og være med til at rykke den fremad, starter han og bliver suppleret af Jesper Vestergaard Larsen.

Læs også  Første Nent Group TV serie fra Færøerne

Han siger:

 -Vi ville være dårlige journalister, hvis vi ikke undersøgte de mange henvendelser, vi har fået i sagen. Vi undersøger sagen bredt og låser os ikke fast på en vinkel eller gerningsmand, slutter han.

“Nogen ved noget om Emilie Meng” har premiere i aften på Kanal 5, og kan derfor allerede nu opleves på discovery+