2 Døgn får sig en prequel

Xee kunder der elsker unge gangster serier, kan se frem til mere af slagsen.

“2 Døgn: Frit land” er nemlig netop gået i optagelse.

Og for dem der ikke lige kender “2 Døgn”, der havde premiere på Xee tilbage i februar, er “2 Døgn: Frit land” altså “baggrundshistorien” til “2 Døgn”.

Derfor er handlingen ( cirka ) at Nicki Nørrebro (spillet af Sebastian Bull) godt vil være en rigtig kynisk og smart gangster.

Noget du kan finde ud af om han blev, i serien fra februar.

Uanset dette, handler denne prequel som om hans vej derhen.

Konkret om en rejse op i hierarkiet i den lokale bande.

De kriminelle havde en del problemer i sæson 1 af “2døgn”

Instruktør Nicolai Achton og manuskriptforfatter Oscar Giese glæder sig til at gå igang med optagelserne ( der lige er startet ) og siger:

 -Mediernes udlægning af kriminelle er ofte en meget endimensionel fortælling. I historien om Nicki Nørrebro forsøger vi at fortælle om de nuancer, der kan ligge til grund for valget om et liv som kriminel. Nicki er interessant at følge, fordi han, som alle andre i livet, søger efter sin identitet og har et brændende ønske om at blive elsket. Blandt andet derfor søger han ind i det fællesskab, der findes i den lokale bande, forklarer de og fortsætter.

 -Ingen mennesker er født onde, men forkvaklede idealer om “det gode liv” og hårde kår fra barnsben kan forme og ændre et menneske. Vi håber, at serien på autentisk og kompromisløs vis kan være med til at nuancere en verden som alle har hørt om, men som de færreste kender til, slutter de.

Læs også  Sky Deutschland går lidt S35

Der er i den forbindelse en klar årsag til at denne serie kommer til at hedde “2 Døgn: Frit land”.

Produktionen kommer nemlig til at integrere en nyfortolkning af “Frit land”, der er et samarbejde mellem Carl Emil Petersen, tidligere forsanger i det danske band Ulige Numre, og producer Anders Trentemøller, der til serien har lavet en genindspilning til serien.

Og det er der en helt speciel grund til, forklarer Oscar Giese.

Han siger:

 -Det var som om, at den poesi sangen indeholdt, var den samme, som jeg prøvede at få ind i manuskriptet. Der er en utrolig kraftfuld kontrast mellem sangens og seriens udtryk; sangen er skrøbelig, sanselig og inderlig – serien er kynisk, hård og brutal, starter han og fortsætter.

 -Sangen fortæller om danskere, om egoisme, frihed og kærlighed. Men også om konsekvenser og sorg. Det samme gør “2 Døgn: Frit land”, og derfor var samarbejdet nærmest skabt til at ske. Genindspilningen mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller har samme nerve som originalen, men bærer en dyster undertone af noget forfærdeligt, der ulmer under overfladen, hvilket understøtter og styrker fortællingen i serien, slutter han.

Blandt de medvirkende i denne kommende YouSee Original, er ud over Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø.

Læs også  Tid til mere Limboland

Linda Etgar, chef for lokale produktioner hos Xee, glæder sig til denne miniserie lander på XEE kanalen.

Hun siger:

 -Vores seere har været rigtig glade for sæson 1, og derfor ser vi frem til at præsentere dem for endnu en sæson i form af en forløber. Den foregår i samme miljø, men består af et delvist nyt cast og en ny fortælling, som er med til at give seerne en større og mere nuanceret forståelse for nogle af de karakterer, vi møder i seriens første sæson, slutter hun.

Planen er indtil videre 4 episoder af omkring 20 minutters varighed, der får premiere i starten af 2022.

Serien produceres fortsat af Drive Studios ved producer Anders N. Berg.

Executive producers er Maj-Britt Landin og Linda Etgar.

Vi har fundet en promo før første sæson her.