Seerne skal på kursus i uge 43

Så er der ikke lang tid til at TV2 kaster sig ud i deres årlige TV event, “Knæk Cancer-ugen”.

Og ugen – i år – er i den forbindelse ingen undtagelse.

TV2 lover nemlig masser af hyggelig underholdning, krydret med lidt alvor, og hygge.

En af de nye tiltag i den forbindelse er årets “cancer serie” der er en serie TV2 har fået produceret specielt til årets “Knæk Cancer-uge”.

I år er det så en serie der handler om at “gribe livet”, på en “varm og humoristisk” måde.

Serien, der hedder “Overleverne”, får derfor premiere i løbet af årets Knæk Cancer-uge, konkret den 25. oktober, hvor alle der har et abo på TV2 eller TV2 Play, kan se med.

Selve handlingen i denne kommende serie, kigger på hvordan man “rejser man sig efter at være blevet tacklet af en kræftsygdom”.

Forfattere er Ida Maria Rydén (der tidligere har været inde over “Når støvet har lagt sig”, “Dicte”, og “Jul i Valhal”,) samt Ina Bruhn (“Juleønsket”, “Håbet”, “Den som dræber reboot”, “Tinka og Kongespillet”).

Og de to forfattere har gjort sig en række tænker om at “skrive en humoristisk og varm serie om, at vi alle skal dø en dag”.

Lederne på kurset spilles af Marie Askehave og Rasmus Hammerich i denne Uma Film serie

Ina Bruhn og Ida Maria Rydén forklarer:

 -For os handler serien primært om, at der netop kun er én dag, hvor vi skal dø – alle de andre dage skal vi leve. Og heldigvis er livet et overflødighedshorn af akavede, pinlige, romantiske og absurde situationer – også selvom vi alle sammen har en udløbsdato, starter de og fortsætter.

Læs også  Disney+ ligner en vinder

 -Alle kan få kræft. Det er desværre en sygdom, der rammer bredt. Og der er mange måder at reagere på. Så vi håber, at rigtigt mange – også dem, der ikke har haft sygdom tæt inde på livet – kan genkende karakterernes reaktioner. Ingen kræftpatienter er defineret udelukkende ved deres sygdom. Alle er de mennesker med problemer, drømme og håb – og vidt forskellige livssituationer. Og det vil vi gerne spejle, slutter de.

Derfor kan seerne se frem til at møde en række kendte og hyggelige skuespillere der alle er på “kursus” på et “kursussted”, hvor de medvirkende der er i i alderen 25 til 65 år, alle “har været igennem et cancerforløb”, og  nu meldt raske.

Det store spørgsmål er så hvordan man “kommer tilbage til livet”.

Valget af “kursus som rammen om fortællingen” forklarer de to forfattere således:

 -Alle mennesker har på et tidspunkt befundet sig på et kursus et eller andet sted. Et eller andet med kompetenceudvikling, teambuilding eller mindfulness med veninderne. Vi har en stærk tro på, at vi i løbet af relativ kort tid kan forandre os og blive en bedre version af os selv. Det er både superoptimistisk og lidt naivt – og derfor sjovt. Men det viser sig ofte, at selvom du ikke kommer hjem mere udviklet eller mindful, har du i hvert fald mødt nogle nye mennesker, som har spejlet, opmuntret eller forarget dig. Og det er en fantastisk ramme: mødet mellem mennesker, slutter de.

Læs også  TV2 siger det DR ikke tør

Som vi forstår det, er det Uma Film der har produceret for TV2.

Og blandt de medvirkende finder du:

Marie Askehave og Ole Lemmeke.

Kirsten Lehfeldt (spiller Ingelise), Jacob Lohmann (spiller Steen), Sebastian Jessen (spiller Anders), Ari Alexander (spiller Troels), Jeanett Albeck (spiller Naja), Katinka Lærke Petersen (spiller Simone), Amer Bosnjak (spiller Benjamin) og Stine Rosenfeldt Bjerregaard (spiller Katrine).

“Overleverne” er instrueret af Kasper Gaardsøe (“DNA”, “Dicte 3”, “Lærkevej”, “Lykke”). Producenter er Claudia Saginario (“Ulven kommer”, “Yes No Maybe”) og Stinna Lassen (“Når støvet har lagt sig”, “Carmen Curlers”).

Produktionen er støttet af Kræftens Bekæmpelse.