Seertallene rasler ned

Dem der så “Den Store Bagedyst”, der i sidste uge kunne notere at 835.000 kiggede med, er på vej til at blive til endnu færre.

Formatet, der ellers var det mest sete, havde nemlig 534.000 flere seere året før.

Bevares.

På det tidspunkt var vi alle Corona ramte, og så derfor mere TV.

Sådan var det også med “Vild med Dans”, der – altså i sidste uge – havde flotte 791.000 seere til  “Afgørelsen”, eller kun 128.000 færre seere end året før.

Kanal 5 havde omvendt et af de højeste antal seere, nærmest nogensinde, i den forgangne uge.

Der var nemlig 762.000 sæt øjne der kiggede forbi den kanal, som ingen ellers kan finde.

Hvad det så var de mange seere så der, må du selv gætte.

Den konventionelle del af “Vild med Dans”, altså selve programmet, måtte dermed se sig slået af en landskamp på en niche kanal, da bare 702.000 så de menge flotte kameragange, teknikken og den flotte produktion.

Selv det ellers særdeles morsomme og altid hyggeligt “Alle Mod 1” kunne konstatere at en god del af deres seere nu ikke længere er i live, eller at de har valgt at se noget andet.

Der var således bare 558.000 der så dette format, i stedet for VMD hos konkurrenten.

Læs også  Netflix shopper løs

Igen, der var 245.000 flere der kiggede med sidste år, så seerne må virkeligt have været Corona ramte, der i uge 41, for 12 måneder siden.

TV3 sender “Robinson Ekspeditionen” for tiden – et format mange af kunderne gerne vil se

Tilbage i 2019, hvor der var 151.000 flere der kiggede med.

Og så er det jo ellers blevet tid til “Sygeplejeskolen”, der nu er nået til IV, der som bekendt ikke står får “intravenøst TV”, men sæson 4, der med et slag fik Charlie ind på top 20 over de mest sete formater i dansk TV, med 339.000 seere.

Tager vi ikke helt fejl, er det dog en mindre nedgang i forhold til sæson 3, hvilket – igen – må skyldes at alle – for alvor – var Corona ramte sidste år.

Der var der nemlig 348.000 flere seere der valgte at se premieren.

Kigger man lidt på de enkelt broadcastere tyder en del på at DR ikke helt er kommet igang med deres efterår.

3 ud af ti af deres meste sete programmer havde således under 300.000 seere, mens ingen programmer på DR2 havde 150.000 seere.

TV2 havde også hele 3 formater der heller ikke klarede den “lave spærregrænse” på 300K seere.

Til gengæld hittede “Sygeplejeskolen” på Charlie.

TV2 Sport, havde – mere eller mindre – flere seer til alle deres mest sete programmer, end hele DR2, mens Zulu, ser ud til at have besluttet sig for at “Friends” er det de unge vil se.

Læs også  DR skal alligevel ikke spare 20 procent af budgettet

Resultatet var at det var sidste uges mest sete format med 37.000 seere.

Nordic Entertainment Group sender i øjeblikket “Robinson Ekspeditionen”.

Og det kan deres kunder godt lide.

Formatet havde således 173.000 lineære seere.

Denne koncern ser dog også ud til at være ramt lidt af at de fleste af os nu er vaccineret, og derfor ikke “er blevet hjemme” for at se mere TV.

Formatet der blev sendt i samme uge, sidste år havde nemlig 66.000 flere seere, dengang.

Slutteligt tyder et enkelt tal på at en lille bitte del af dem der så landskamp på Kanal 5 blev hængende og tjekkede et enkelt format ud på hovedkanalen dagen efter.

Politijagt havde således 73.000 seere, mod 60.000 ugen før.