Streamerne kommer

Allente, der for dem der ikke har fulgt med, er en fusion af Canal Digital og Viasat, har fået endnu en god ide.

Denne gang handler det om Amazon Prime Video.

Og selv om at man skulle tro at det var sket for længst er det først nu Allente’s kunder får direkte adgang til Amazon Prime Video appen på Allentes TV-boks OnePlace. 

Dermed melder Allente sig ind i gruppen af TV distributører der har “set lyset” og fundet frem til at kombinations tilbud som dette, hvor familiens sports interesserede kan se sport inde i stuen, mens alle andre tjekker – for eksempel – Amazon Prime Video ud på et af husets andre apparater, har det med at sælge billetter.

Dem der slet ikke har fulgt med, kan i den forbindelse heller ikke vide at Amazon Prime er et pænt seriøst bud på en streamer.

Amazon Prime har længe forsøgt at skabe en succes der minder om GOT – måske lykkedes det med WheelOfTime

Der er således bunker af “Amazon Originals”, som “Coming 2 America”, “The Grand Tour”, “The Tomorrow War”, “The Marvelous Mrs. Maisel”, “Tom Clancy’s Without Remorse” og endelig “The Boys”, der snart burde have premiere på den næste sæson.

Mahmoud Mustapha, Chief Commercial Officer i Allente siger:

 -Ved at give vores kunder let adgang til alt indhold hos Amazon Prime Video udvider vi yderligere vores omfattende tilbud af både kabelbaserede kanaler og streaming-tjenester. Vi ved, at Amazon Prime Video er meget værdsat af Allentes kunder i hele Norden, og vi er stolte over at kunne annoncere dette første trin i vores partnerskab med Amazon, slutter han.

Læs også  Klar nedgang i globalt TV reklame salg

Allente, der har en del over en million kunder i Sverige, Norge, Danmark og Finland, distribuerer fortsat deres TV kanaler og streaming tjenester via satellit og bredbånd.

Fusionen af Canal Digital og Viasat Consumer skete i maj 2020.

Der er HQ i Stockholm og i Oslo med Jonas Gustafsson som CEO.

Telenor Group og Nent Group ejer hver halvdelen.

Vi har fundet en promo for – tja – gæt selv.