Mere Singletown reality

Discovery lover masser af “følelser, fristelser og flirts” i “kampen om kærligheden”, her fra den 7. november, hvor discovery+ åbner op for sæson 2 af “Singletown”.

Og selv om at det ikke kan overraske, vil denne sæson også være fuld af “de modige kærestepar, der igen er klar til at sætte kærligheden på den ultimative prøve”, foran en masse kameraer.

Præcist som reality skal være.

Som det er set før, er et af de centrale spørgsmål “breakup eller makeup”.

Der er med andre ord, “meget på spil”, når discovery+ “endnu engang tager pulsen på kærligheden hos en række modige par, der ikke helt ved, om de står, hvor de gerne vil”.

Problemstillinger som “at gnisten er ved at brænde ud”, eller at “tilliden har fået et knæk”, ganske som at “kærligheden ikke ( altid/stadig) er helt så stor, som den har været”, er alle medvirkende årsager til at de medvirkende tjekker den “ultimative kærlighedstest” ud i “Singletown”, her fra tidligt i november.

De medvirkende tvivler på deres kærlighed – spørgsmålet er om den ikke vinder alligevel

Kendere af konceptet, ved at parrene “flytter ind i hver deres luksuslejlighed i København”, hvor de enkelte par “splittes op”, for at blive “ekskærester”.

Herefter bliver de så ellers udsat for “fristelser”, “flirt” og “fester”, sammen med en masse andre singler.

Og nu hvor “man jo som bekendt må alt, når man er single”, er der jo ingen grænser for hvad de medvirkende kan tillade sig.

Læs også  DeGeneres bliver en del af Discovery

Slutteligt bliver de medvirkende så ellers udsat for “den store kærlighedstest”, hvor de også skal “tage den store beslutning” om at blive sammen, eller ej.

Der er mange typer par med – et gæt er at målgruppen kan spejle sig i de fleste

Programdirektør Pil Gundelach Brandstrup siger:

 -Vi er endnu engang meget overvældede over, hvordan de medvirkende har taget imod eksperimentet. De er gået ind til det her med alt, de har af sig selv, uden forbehold og med følelserne i fokus. Det afspejles helt tydeligt i programmet, der viser rørende, ægte, sjove og sande øjeblikke i kampen om kærligheden, slutter hun.

Som før er der både kendte og ikke kendte par med i serien.

Blandt de kendte finder den interesserede realitystjerner som Line Maria og Nicklaes, Jonas Ptak og kæresten Louise samt Elias og Daniel og som pointeret en række helt nye par, der sikkert kan kalde sig selv for realitystjerner når formatet er blevet sendt.

Der er premiere 7. november på discovery+

Som vi læser det, bliver formatet ikke sendt som flow TV.