Atomos satser hårdt på Ninja V+

Her de næste par måneder bliver du nok løbende nødt til at holde fingrene fra den der pengedreng.

De onde fra Atomos er nemlig efter dig, og synes at du burde købe en Ninja V+, der – mere eller mindre – er den eneste 8Kp30 eller 4Kp120 optager ude på markedet.

Og nu hvor de har besluttet sig for at få banket en masse af de her Apple ProRes RAW optagere over disken, er prisen sat netop så aggressivt at det – formodentligt – bliver ret svært for de fleste ikke lige at hive de 999 dollars op af lommen og investere i en teknologisk ny HDR og 4Kp60 RAW optager, der spiser 120P i 1080 til morgenmad.

Fornyligt var redaktionen ude på en produktion, hvor det blev diskuteret “bare” at putte et par Ninja V+’er op på en scene og lade dem “optage” 120P, så produktionen kunne have et 120P signal i mixeren, der – måske – kunne være sjovt et par gange i løbet af produktionen.

Og det er jo netop det, sådan en pris appelerer til.

Selv 4K produktioner, kan – i princippet – streame 120P eller bare bruge SloMo som effekt i en produktion, nu hvor Ninja V+ har kræfter nok til at håndtere så mange billeder.

Læs også  Atomos købte Timecode Systems

I bedste stil, er det ydermere muligt at udbygge maskinen med en eller flere af de her AtomX Expansion moduler, så der er SDI ind og ud, hvilket der ikke er fra starten af.

Selv rimeligt kedelige solbriller bliver specielle hvis du investerer, synes producenten at mene

Er du på vej mod multikamera produktion, kunne AtomX SYNC modulet være relevant.

Blandt de features det tilbyder er trådløs timecode, så der – som eksempel – kan optages på 5-10 Ninja V+’er, der blot skal udstyres med video ud, hvorefter en producer kan producere det hele, der så bare optages på de lokale kameraer i stedet for centralt.

Smart, ved konverter, hvor kabler, eller trådløs video kan give problemer.

Igen.

det er og bliver nok de 8K RAW, der sælger flest enheder.

Omvendt kan vi andre jo også være med.

Enheden kan nemlig håndtere på til Apple ProRes RAW i op til 16bit, hvilket der – bevares – ikke er mange kameraer der kan levere.

Men nu hvor de findes, er det altså muligt at optage i samme kvalitet som de helt store blockbusters eller high end reklamefilm optages i, for nærmest ingen penge.

Tilbudet på 999 dollars, burde være kommet hertil landet også.

Hvad det så kan oversættes til i kroner, må du spørge din lokale Atomos pusher om.

Læs også  Nyt kamera fra Kinefinity

Et gæt er “ikke særligt meget”.

Slet ikke i forhold til normalprisen på 1500 dollars, der – forresten – heller ikke er særligt meget.

Her en promo der – gætter vi på – understreger at det er muligt at optage i 120P 4K med en Ninja V+