Masser af filter fra Tiffen

Folk der er vilde med “filter look’et”, kan glæde sig over at der løbende bliver brugt filtre på blandt andet “historiske” film.

Sidste nyt i den forbindelse er at John Matysiak der har optaget “Old Henry”, bag netop så meget Tiffen glas at det er til at se det.

Detaljen var nemlig at “Old Henry” skulle optages som en slags historisk “dokument”.

Derfor “plejer” mange fotografer – som det første – at gå ud og lede efter et sæt “gamle” glas, der – alene fordi at de er gamle – resulterer i retro-agtige billeder, samtidig med at billederne tit også er lidt skarpe.

Sådan var tilgangen til Old Henry ikke.

John Matysiak valgte i stedet bruge moderne glas, og supplere op med et pænt tykt lag af Tiffen diffusions filtre, og lade dem håndtere kontrast og skarphed.

Instruktør, Potsy Ponciroli’s var frisk og gik tidligt med ind i den tilgang til produktionen.

Alle flash backs er – om muligt – endnu mere filtrerede

Som eksempel skulle der være en masse “glow and flare” i de fleste billeder.

Problemet her var så at optagelserne ikke skulle foregå i “ørkenen” under “en brændende sol”, men i stedet – primært – i gråvejr, eller foran en masse stearin lys og brændende bål.

Et problem, der rent faktisk også er relevant i forhold til gamle glas, der jo – typisk – ikke er specielt hurtige, som en del af deres charme.

Læs også  Sony installations monitorer opdateret

Matysiak forklarer:

 -I think the choice of lens is one of them, and choice of filtration is another, starter han og fortsætter.

 -Older glass, particularly given his desire to shoot anamorphic, might have been less versatile than adding a selection of filters, forklarer han videre.

 -We were going to be creating a world, and I did not want to be distracted by distortions we couldn’t control, fortsætter han og løfter sløret for at de valgte at bruge Arri Master Anamorphic primes og en hulens masse Tiffen Pearlescent.

Behørigt suppleret med en del Black Satin og lidt Black Pearlescent.

Alt efter location og look, med forskellige styrke i filtrene, så de enkelte billeder passede til det look/feel instruktøren var efter.

Matysiak fortsætter:

 -Black Satins probably won out more, starter han og fortsætter.

 -I feel like it was mainly Pearlescents on exterior stuff, and Black Satins on interiors, but I’m not that categorical. It goes back to emotion. Is this filtration working on this shot or on this sequence?, fortsætter han.

 -It was a very gray, overcast palette. We avoided shooting in full sun, forklarer han videre.

 -One of the biggest challenges in a film that takes place before the advent of electricity is how to motivate light sources at night. We used a mix of actual oil lamps as well as lamps that we’d wired up with our own bulbs, slutter han.

Læs også  Tiffen Lowel ude med ego LED boks

I det hele taget er filmen netop så gennem filtreret i optagelsen, at der rent faktisk slet ikke findes billeder der er optaget uden.

Suppleret med en række “flashback” sekvenser, hvor de var nødt til ( valgte ) at hælde endnu mere filter på, for at gøre disse billeder “forskellige” fra hovedhistorien.

En god del af de billeder der kan opleves i “Old Henry”, er derfor filtreret ud med 1/2 Pearlescents og endnu mere Black Satin.

Dem der kender disse filtre, ved at alle lyskilder “går amok” når der kommer så meget filter på.

Derfor er der heller ikke specielt mange “lamper” med i billederne.

Som John Matysiak videre forklarer det:

 -If there was too much halation you might go down to a 1/8 but never, never clean. Not even on the night exteriors. We always had some filters in the mattebox to keep consistency, slutter han.

Valget af Master Anamorphics, betød ydermere at der kunne optages mindst en halv timere mere sidst på dagen, hvilket hurtigt bliver til meget, når det ikke er muligt at supplere med eget lys.

Her en promo for filmen