Deep Rock Galactic går ballistisk

Folk der spiller Deep Rock Galactic, ser ud til at blive stadig mere glad for netop det spil.

Så meget at der netop er blevet sat endnu en rekord i forhold til hvor mange samtidige brugere der har spillet samtidigt.

Spillet, der er dansk udviklet af Ghost Ship Games som et såkaldt first person shooter co-op minedrifts spil, har netop kunne se tilbage på et døgn, hvor 233.000 samtidige brugere spillede løs her den 7. november 2021.

Årsagen er ikke overraskende en opdatering af spillet, konkret med sæson 1 af størrelsen “Performance Pass”, der nok kræver at du spiller spillet, for at du kan gennemskue hvad det handler om.

Igen.

Det var der som pointeret tæt på en kvart million der gjorde her forleden, hvilket med et slag fik Deep Rock Galactic fællesskabet op i den absolutte superliga.

Samtidigt er spillet ude i en ny rekord, med mere end 3 millioner solgte enheder på Steam og Xbox One, og med flere daglige rekorder på Steam, med over 40.000 spillere.

Spillerne er vilde med de nyeste opdateringer af Deep Rock Galactic

Deep Rock Galactic er i det hele taget gået hen og blevet rigtigt populært og kan nu notere sig at der er blevet brugt 125 millioner timer i Hoxxes.

De 3 millioner solgte grundspil er ydermere blevet suppleret med 1,4 millioner udvidelsespakker, hvilket alt i alt både gør Deep Rock Galactic til en succes hos spillerne og rent kommercielt set.

Læs også  Matthews ude med nyt ben

En succes, der i år betød at Ghost Ships Games blev opkøbt af Embracer Group tidligere i år.

Albert Säfström, direktør for Coffee Stain Publishing, der udgiver spilles siger:

 -Den måde, Ghost Ship Games arbejder på, er bemærkelsesværdig. Det har været en konstant fornøjelse at følge dem på denne rejse indtil nu, og vi er efter alt at dømme langt fra færdige, starter han og fortsætter.

 -Skiftet mellem sæsoner ser ud til at have givet genlyd hos vores spillere, og det nyligt udvidede fællesskab har så meget mere at se frem til, slutter han og bliver suppleret af Søren Lundgaard, direktør og medstifter af Ghost Ship Games. 

Han siger:

 -Da vi lancerede Early Access i starten af 2018, kunne vi ikke have forudset, at vi ville nå nye topplaceringer og salgs milepæle i slutningen af 2021!, starter han og fortsætter.

 -Vi har fra starten udviklet Deep Rock Galactic sammen med vores community, og det nye Performance Pass var direkte rettet mod at give dem flere måder at spille på i længere tid, så vi er glade for, at det også har resulteret i en så stor milepæl for os, slutter han.

Folk der ikke kender spillet kan se en promo herunder. ( vist nok noget nyt game play )

Læs også  Den lineære TV motor lider

Der kommer forresten et Xbox Game Pass den 18. november.