Konceptet der forandrede dansk TV for altid

Der har som bekendt været flere aktører der har prøvet med Morgen TV.

Tilbage i en – om muligt endnu fjernere – fortid var det et par lokale TV stationer i Hovedstaden der prøvede.

Det lykkedes – som historien sikkert vil kunne forklare interesserede – såmænd ret godt.

Bare ikke som det endte med at lykkedes for TV2, der nu kan se tilbage på 25 år med såkaldt “morgen-tv”, der – mere eller mindre – aldrig er lykkedes på samme måde som det er lykkedes for TV2.

Mange andre har prøvet.

Det er bare kun TV2 det er lykkedes for.

Henriette Ladegaard-Pedersen, der er TV2-redaktør på både “Go’ morgen Danmark” og “Go’ aften LIVE”, der for folk der har været på månen her de sidste 25 år, er morgen versionen af formatet og aften versionen, forklarer:

 -Et program kan kun opnå at fejre 25 år med seerne og brugerne, hvis programmet hele tiden oplevet som relevant og følger med tiden, og det gør “Go’ morgen Danmark”. Det er tydeligt, at TV2s morgentilbud spiller en stor rolle i mange seeres og brugeres hverdag, starter hun og fortsætter.

 -Vores seere føler sig dagligt dedikeret til at kommentere programmet og dets indslag i en løbende dialog. Hver eneste dag er der hilsener til værter og forslag fra seerne og brugerne om indslag og tiltag. Seerne oplever, at “Go’ morgen Danmark” er deres program, slutter hun.

Læs også  TV2 dækker Sail GP
Blandt de mange indslag i “Go’ morgen Danmark” har altid været ny dansk musik

Folk der har regnet lidt på fingrene kan derfor regne sig tilbage til at “Go’ morgen Danmark” havde sin premiere i 1996, med Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim, som værterne.

Det var også dengang hvor andre stadig prøvede at gøre det sammen.

Herunder TV3, der som bekendt – ganske som DR – heller ikke formåede at gøre konceptet til en succes.

TV2 selv ser ud til at mene at “Go’ morgen Danmark” formatets succes hænger sammen med at konceptet er baseret på “et populært programmix med en kombination af journalistik og muligheden for at lære noget nyt og blive underholdt”.

Og nu hvor seerne løbende kan opleve alt fra ministerinterviews til “ildsjæle” og “folk, der mærker dagsordenen på deres egen krop”, er konceptet for længst blevet en del af en stor del af befolkningen.

Så meget at TV2 ydermere mener at netop morgen TV er blevet til “kultur TV”, som Henriette Ladegaard-Pedersen, videre forklarer det.

Hun siger:

 -Danskernes kulturforbrug er med til at følge og spejle vores liv og fortælle, hvad der rører sig blandt danskerne. Hvilke bøger læser vi? Hvad ser vi i biografen, i teatret og på musicalscenen? Hvilken musik lytter vi til, og hvilke festivaler går vi til? Hvad følger vi på tv og streaming, og hvad lytter vi til i radioen og på podcast. Og hvordan er vores forhold til sociale medier? Kultur er en stor del af danskernes liv og dermed også afgørende for “Go’ morgen Danmark” slutter hun.

Læs også  Penetrationen daler