Nielsen overtager seermålingen

Vi har her på siden ofte citeret Nielsen Rating, der _ i resten af verden – blandt andet er kendt for at kunne måle – pænt præcist – på streaming og TV.

Og sådan bliver det også her i landet, fra 1. januar.

Her overtager Nielsen Danmark nemlig målingerne af vores TV og stream vaner, fra Gallup Kantar.

Med i målingerne er TV2, DR, Nordic Entertainment Group (Nent Group) og Discovery Networks, samt Disney.

Og da det – mere eller mindre – dækker alle andre end de tunge streamere, kan vi altså se frem til at få en række konkrete tal, og – måske – nogle estimater på hvordan Netflix, HBO Amazon og C More klarer sig i streamingn.

Man må nemlig formode at Viaplay via Nent Group vil blive målt på, fra årsskiftet.

Bedst af alt, kunne vi være så heldige at DR’s streamtal igen bliver helt eller delvist kendte.

Aftalen der går frem til og med 2026, betyder uanset at vi – med lidt held – får nogle langt mere præcise streamtal, og et – potentielt spændende – indblik i hvordan de omkring 800.000 streamkunder hos TV2 går og bruger TV2 Play.

HBO er en af de streamere Nielsen måler på næste år

Frederik Barnholdt, der er teamchef for Market & Performance Measure hos TV2, siger:

Læs også  NAB2022 løfter sløret for årets tema

 -Det hér er en ny måling til en ny tid, hvor danskernes seervaner og mediebrug bliver stadig mere digitalt. Derfor har den nye seermåling øget fokus på danskernes ændrede medievaner, flere skærme, flere indholdstyper, streaming-sening og nye aktører, siger formanden for tv-stationernes fælles styregruppe for seermålingen, starter han og fortsætter.

 -Seeradfærden i de danske hjem er under hastig forandring. Eksempelvis har knap hver fjerde husstand i Danmark ikke længere en traditionel tv-pakke, og de komplekse adfærdsmønstre stiller øgede krav for at sikre endnu mere korrekt måling af forbruget, slutter han.

Selve målemetoden er i den forbindelse også ændret.

Hvor der tidligere var 1000 TV meter husstande, er der nu 1.750 husstande der bliver målt på.

Og selv om at det ikke er noget de “internationale streamingtjenester” betaler for, bliver disse også målt, ganske som der vil blive målt på de sociale mediers videoindhold.

Det er Sky der sender denne serie i hjemlandet – som vi husker det kommer næste sæson på HBO næste år

Chantale Coulombe, der er kommerciel chef for Nielsen Danmark, der kommer til at stå for målingerne siger:

 -De nordiske lande er markeder, hvor rigtigt mange bruger devices – og mange af dem. Derfor har vi investeret i den danske løsning, som bliver end to end den mest innovative løsning, vi har. Det er ikke den enkelte teknologi, men kombinationen, som er unik i Danmark, starter hun og fortsætter.

Læs også  Nielsen vil måle TV forbrug på nye måder

 -Det kræver et stort tv-panel og nogle avancerede algoritmer at bruge den information rigtigt, starter hun og henviser til at der både bruges audio og konventionelle målinger af TV forbruget, samt algoritmer til at “gætte” streaming forbruget.

Hun fortsætter:

 -Den største forskel til den nuværende måling handler om streaming. Al videostreaming, som foregår i husstanden, vil blive målt, uanset om man ser TV2 Play, DR TV, Netflix, Viaplay, discovery+, HBO Max, Youtube eller en video på Facebook. Fordi vi ved præcis, hvor mange smartphones, tablets, Chromecasts og andre devices der er i huset, og fordi vi ved, hvem der bruger dem hver især, kan vi måle nøjagtigt, hvem der streamer hvad hvornår, slutter hun.