Sony satser med Netflix kalibrering

CES 2022, der som bekendt endte med at blive virtuel, bød – blandt meget andet – på sidste nyt fra Sony.

Og nu hvor der er tale om en forbrugermesse, var det blandt andet deres nyeste TV, det handlede om.

Og her der masser af godt nyt.

Der er nemlig en 2022 Bravia XR TV serie på vej, der er udstyret med “XR Backlight” samt “Mini LED” og “XR Triluminos Max”.

Som du har gættet det.

Alt sammen nye teknologier, der er udtænkt så du snart køber dig et nyt TV, der – som de fine navne antyder – kan lidt mere end 2021 modellerne.

Og selv om at det lyder som en kliche, er det faktisk tilfældet i år.

Sony’s nyeste serie der – naturligvis – både kommer i 8K ( Z9K serien ) og i 4K ( X95K serien ) i både Mini LED og i OLED, er alle fulde af lys, og nu også lidt mere klog elektronik, der gerne skulle få dig tilat nyde tiden foran apparatet endnu mere.

Ud over at de nye Sony TV selv kalibrerer sig til Netflix skruer det enkelte panel selv ned for lyset når du ikke sidder foran det

Ser man bort fra de umådeligt mange superlativer der bliver brugt i forbindelse med nyhederne, kan de mange nye Sony TV – cirka – opsummeres til at der er kommet en ny serie, der – formodentligt – giver lidt bedre billeder end året før, nu med større og hurtigere “hjerner”.

Læs også  OLED hedder nu CLED

Der er dog enkelte forbedringer, der er værd at kigge på.

Sony suppleres således deres nyeste TV op med såkaldt “360 graders lyd”, der er deres eget koncept, samt features, der skruer ned for lyset i dit TV ( det sparer strøm ) når du ikke lige befinder dig foran apparatet.

Og så er der udviklingen med streamerne.

Sony satser – naturligvis – videre på deres eget underholdnings univers og dermed deres egne film, der – stadig – kan lejes direkte på dit kommende Bravia XR TV.

Og så er Netflix nu blevet en del af oplevelsen.

Bravia XR TV skifter således indstillinger når du ser Netflix, herunder indstillinger af lys, HDR eller ej og lidt til.

Og nu hvor de alligevel var igang, har de også valgt at tilbyde – om muligt – endnu større TV kasser.

Forbrugerne kan åbenbart ikke få det stort nok, hvorfor et A95K OLED TV rent faktisk er et 95 tommers TV, hvilket suppleret med nyheden Bravia Cam, ser ud til at være de egentlige nyheder fra Sony på dette års CES.

Måske suppleret med at topmodellerne nu kan håndtere 4K/120fps.

Her præsentation og et klip fra en kommende Sony film, der blev vist på pressemødet