TV2 lover at 2022 bliver et stort sportsår

Nu hvor snart hovedparten af alt lineært TV, er sport, kombineret med at netop sport er blandt det mest sete indhold, kan det ikke undre at TV2 har prioriteret sport – om muligt – endnu højere her i 2022.

Som eksempel er det i år at fodboldlandsholdet er til bage på TV2, efter en række år.

Der bliver sendt hele to håndboldslutrunder på TV2 i år, og så er Tour de France jo som bekendt nået til Danmark.

Dette suppleret med VM-fodbold, vinter-OL, international fodbold, Wimbledon og meget meget mere, burde give TV2 en endnu større seerandel end året før, selv om at sidste år også var en rekord.

Sportschef, Frederik Lauesen, siger:

 -Der har været mange store sportsår for TV2 siden 1988, men ingen af de tidligere år overgår det overflødighedshorn af sportsbegivenheder og rettigheder, som TV2 vil folde ud på TV og streaming i 2022. Vi og seerne får travlt, vi har samlet et stort og stærkt hold – og vi glæder os, starter han og fortsætter.

Der bliver også spillet Conference League på TV2 her i 2022

 -Sidste år lavede vi 15 nye livekanaler på Play, så den enkelte bruger selv kan blive sin egen redaktør på udbuddet af vores rettigheder. Det tilbud er også på sin plads med de mange nye muligheder med det sportsår, vi har i vente. Der bliver masser af indhold for både den mere kræsne sportsfan på Play og selvfølgelig for alle sportsglade danskere, når de helt store sportsbegivenheder rammer os i år – begyndende med EM i herrehåndbold netop i dag, slutter han.

Læs også  TV2 dækker Sail GP

Ud over de allerede omtalte begivenheder, kan alle der er interesserede se frem til Europa League og Conference League, LaLiga og Serie A samt – fra juni – masser af ( andre ) europæiske fodboldlandskampe.

Og som pointeret vil der også blive sendt mere Wimbledon-, ATP- og WTA-tennis.

Så meget at det ikke er muligt at sende det hele på de lineære TV kanaler, hvorfor en del bliver sendt på TV2 Play i stedet.

Hovedkanalen bliver dog stadig der hvor hele familien skal drikke deres bløde blød, dyppe den i kaffen, og ellers nyde når det danske fodbold herrelandshold er tilbage på skærmen engang i juni måned.

Sjovt nok også den måned hvor Nations League turneringen, sættes igang.

En turnering hvor landsholdet skal spille hele 6 kampe mod Frankrig, Kroatien og Østrig.

Glæder du dig endnu mere til kvindehåndbold, er der også godt nyt på TV2.

Danmarks håndboldkvinder er på vej tilbage, og kommer i 2022 til blandt andet at spille EM-slutrunder for kvinder.

Noget mændene så ellers også gør.

Der er i den forbindelse absolut ingen forbehold over for Qatar på TV2.

Alt der spilles der, herunder VM-fodboldslutrunden, bliver sendt.

Heller ikke et problem i forhold til vinter OL, der ellers boykottes af flere på grund af brud på menneskeheds rettighederne.

Læs også  TV2 bliver ved med at ramme rigtigt

Igen.

Seerne vil have sport, så det får de.

Også mere Wimbledon, Le Mans, cykelløb og de to danske ishockeylandshold, der er i Kina for at vinde.

TV2 Sport og TV2 Sport X følger op hvor hovedkanalen slipper og sender således Europa League og Conference League, hvor blandt andet FC København, FC Midtjylland og Randers samt FC Barcelona, Sevilla, Roma, Napoli, Lazio, Atalanta, Leicester, West Ham, Borussia Dortmund, Leverkusen, Lyon, Monaco, Marseille, Porto og andre spiller med i.

Af andre rettigheder i 2022 kan slutteligt nævnes badmintonturneringer, All England og Super Series, dansk ishockey, VM i ishockey, NBA-basketball, skiskydning, langrend, alpint, freestyle og snowboard, motorsport, svømning, atletik-VM, X Games, kano og kajak, sejlsport og mere.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.