Medieudviklingen 2021 er ude
Som altid her sidst i januar er DR på vej med sidste års “Medieudviklingen”, der kigger på sidste års medieforbrug.
Og selv om at der nu begynder at være endog meget stor forskel på de tal som Nielsen Rating og – for eksempel – DR Medieforskning viser ( der er baseret på Kantar tal ) skulle flere ting dog være sikre.
Vi bruger alle sammen omkring 7 timer dagligt på “medier”.
Som vi forstår det, er det allerede nu muligt at læse hele “Medieudviklingen 2021”, med det forbehold at vi desværre ikke kan finde rapporten.
Igen.
Du kan selv lede videre her, hvor den burde være til at finde.

Blandt de mange analyser rapporten indeholder er en der viser at “Coronaen” ikke har skabt “markante ændringer i vores medieforbrug i 2021”.
Den holdning står DR dog en smule alene med, da den jo blandt andet ikke “bemærker” at Disney+ er kommet til landet og at hele befolkningen nu bruger omkring 9-10 procent af den daglige time de streamer.
Igen helt uden at det påvirker medieforbruget.
“Medieudviklingen 2021”, der konkret udkommer idag torsdag, kan ydermere pointeret at op imod 30 procent af os i 2021 lyttede til podcast ugentligt.
En udvikling fra 27 procent året før.
Der er dog en central detalje, som “Medieudviklingen 2021” har bemærket.
Nemlig at der nu ses mindre TV end i 1992, hvor TV meter målingerne begyndte.
Flow TV er med andre ord netop så presset, at selv DR bemærker det.

Medieforskerne Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen siger:
-For første gang i seertalsmålingens knap 30-årige historie sneg forbruget af traditionelt tv sig under to timer pr. dansker om dagen i 2021. Det er dog ikke ensbetydende med, at der står en masse fladskærme og samler støv, for der bliver nemlig streamet TV indhold som aldrig før. Faktisk tyder tallene på, at væksten i streaming stort set har kompenseret for de seneste års fald i det traditionelle tv-forbrug, konkluderer de to medieforskere, uden at tage højde for at DR – som eksempel – i kombination med DRTV – idag – bliver brugt i 46 minutter om dagen mod TV2 og TV2 Play’s 92 minutter.
TV2 er med deres stream og lineære platforme altså mere end dobbelt så populær som hele DR.

Kigges der på lineært TV, er det omvendt korrekt at DR henter en del seening ind på streaming.
Igen.
Forbruget af DR lineært er nu nede på 36 minutter dagligt mens der bliver streamet 10 minutter af DR TV.
På radio siden er DR dog stadig ret suveræne.
Her bruger 91 procent DR hver uge.
Så meget at hele befolkningen hver i sær hørte radio i 102 minutter dagligt i 2021, ganske som året før.
Til sammen ligning hørte vi alle 121 minutter om dagen i 2015, så lidt er der altså sket, der også.
På samme måde er der også sket “et eller andet” i følge Dennis Christensen og Henrik Gregor Knudsen i forhold til antenner og kabel TV.
Andelen af befolkningen der nu “kun” streamer er nemlig nu blevet større end dem der ser lineært TV
Lidt trist nu hvor dem der streamer blot bruger 10 minutter på DR TV dagligt.
Foto ( øverst ): Agnete Schlichtkrull