Mere 10bit transcoding hos AWS

Det er en smule langhåret, det her.

Men nu når AWS Elemental MediaConvert, er stolte af at de nu også supporterer 4K i AV1 formatet, er det vel på sin plads at nævne det.

Udviklingen, der følger op på at AWS Elemental MediaConvert tilbage i sommeren 2021 begyndte at kunne håndtere HDR10 metadata og HDR10+ metadata, med henblik på at outputte HDR10+ HEVC i en og samme arbejdsgang, uden at den enkelte broadcaster ( burde ) skulle bekymre sig om “jobbet”, der fra i sommer blev delvist automatiseret, forudsat at du ved hvad du laver.

Igen.

Det gør de fleste der roder med AWS Elemental MediaConvert’eren.

Sidste nyt er så at der nu også er support for 4K i AV1 formatet, der ligeledes er et 10bit format, der nu kan transcodes på fil niveau, helt uden at brugeren behøves tænke nærmere over hvad der sker.

Broadcastere og annoncørerne har nu fået endnu flere muligheder hos AWS

AWS selv er i hvert fald pænt stolte af at deres computere – et eller andet sted – nu kan transcode alt til AV1, og dermed til filer, der kan afspilles til/på helt moderne apparater i den fineste 4K HDR, som en “automatiseret” del af arbejdet.

AV1 er yderme så smart, at det er muligt at “trække” SD, HD, og nu 4K HDR versioner ud af samme “fil”, så dem der kigger med på et B&O fra starten af 80erne – måske – også kan se billederne, ganske som dem med det nyeste og vildeste 117 tommers Samsung kan få øjnene i netop den dynamik, de blev lovet nede i Fona.

Læs også  Barnfind ude med farverig nyhed

Bedst af alt er AWS Elemental MediaConvert’s nye AV1 format netop så klogt at det ydermere skyder filer ud i både AVC (H.264) og i HEVC (H.265), igen i en enkelt arbejdsgang.

AWS Elemental  nævner i den forbindelse at den nye AV1 4K HDR kvalitet både kan leveres til broadcast og til “multiscreen” opstillinger, hvilket ser ud til at understrege at også annoncørerne har fået øjnene op for en fremtid, hvor – for eksempel – outdoor reklame kampagner styres centralt, og så ellers bare distribueres globalt, via AWS.

Her en lidt ældre forklaring på hvad WS Elemental MediaConvert kan håndtere