Nyt dating format på discovery+

Formatet “Date mig i et døgn”, der efter sigende skulle være et succesrigt format, der allerede har hittet i Holland, Sverige, Tyskland og UK er på vej mod Danmark.

Her ender det på discovery+, hvor “..modige, optimistiske og forventningsfulde singler kaste sig hovedkulds ud i den ultimative blind date..”, og der finder svaret på: Kan man finde kærligheden på blot et døgn.

Noget interesserede kan få svaret på, her fra den 13. februar, hvor formatet får premiere.

Selv om at det måske er set før, på TV, er TV kameraerne stadig med, nu dog kun som “fluen på væggen”, mens folk der ikke kender hinanden mødes, for at date i 24 timer.

I bedste stil, er det dog ikke længere kun de to og kameraerne det handler om.

Deltagerne kan – og bliver derfor opfordret til – at sms’e og ringe hjem til familie og venner og dele oplevelser, frustrationer eller få et godt råd til “next move”, mens daten er igang.

Seerne kan derfor glæde sig til “når to fremmede mødes og forsøger at give det bedste førstehåndsindtryk”, suppleret med “hyggelige middage”, skænderier, kys og dybe samtaler.

Der skulle også være blevet plads til “utraditionelle scoreteknikker”, samt dates hvor “tavsheden er larmende intens”.

Deltagerne får så ellers lov til at beslutte sig for at fortsætte eller ej, efter et døgn sammen.

Læs også  De sidste Quibi serier ender på Roku

Programdirektør Pil Gundelach Brandstrup, forklarer:

 -Programmet har haft stor succes i bl.a. Holland, Sverige, Tyskland og UK, og derfor er vi meget stolte over, at vi nu kan præsentere et så stort, internationalt format for danskerne. Med tilføjelsen af “Date mig i et døgn” favner discovery+ i større grad hele paletten i reality- og datinggenren, starter hun og fortsætter.

 -Deltagerne er enormt modige, når de i et meget blottet setup åbner op og tager seerne med hele vejen gennem deres datingoplevelse. Vi får lov til at være fluen på væggen i et datingprogram, hvor alt er op til deltagerne selv, slutter hun.

Der er indtil videre planlagt otte programmer, hvor seerne kan se frem til at finde ud af “hvilke match, der fører til kærlighed, og hvem der ikke kan komme hurtigt nok hjem”.

Formatet bliver ydermere også sendt som lineært TV, på Kanal 4.

Derfor vil det ikke være muligt at se alle episoder med det samme på discovery+.

Dem der vælger at se med, får adgang til de to første episoder på premiere dagen, og må derefter vente en uge på næste episode.