DR og TV2 er Sammen for Ukraine

Her på lørdag, hvor der nu snart har været krig i Ukraine i lang tid, åbner DR og TV2 deres hovedkanaler op for hvad der kunne ende med at blive årets mest sete program.

Både DR1 og TV2 ligger nemlig programflade til “Sammen for Ukraine”, der ikke kun bliver sendt på TV, men også til storskærme i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og i Odense.

Og selv om at det altså er Johannes Langkilde og Natasja Crone der er værter, kunne man vel godt forestille sig at der vil være en række udsendte reportere der, der står parat til at spørge hvordan de fremmødte har det i lyset fra storskærmene.

Produktionen som DR og TV2 kalder for “Sammen for Ukraine” bliver sendt på lørdag klokken 19.30, hvor alle der kigger med, kan opleve både Johannes Langkilde og Natasja Crone samt en masse bands, der spiller op, så seerne bliver motiverede til at støtte krigens ofre.

Ideen er så ellers at samle penge ind til “en række større danske nødhjælpsorganisationer, der er aktivt til stede i og omkring Ukraine”.

Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp siger:

 -De humanitære behov i Ukraine og nabolandene er steget voldsomt de seneste dage. I første omgang handler det om overlevelse og basal nødhjælp, men også om, at mennesker har adgang til kontanter eller får et tag over hovedet. Det er fantastisk at se danskernes engagement og vilje til at hjælpe, og nu får vi alle en mulighed for at vise opbakning og solidaritet – både i form af ord, gennem musik og ved at støtte organisationer, som lige nu arbejder i døgndrift, slutter hun.

Læs også  TV 2 vinder igen på Promax
Der er en lang tradition for storskærme her i landet – her nogle af dem Profox har stillet op på det sidste

Folk der har lyst til at støtte, kan allerede nu læse videre her.

Nødhjælpsorganisationerne der er inde over arrangementet er ADRA Danmark, Amnesty International Danmark, CARE Danmark, CARITAS Danmark, DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support, Læger uden Grænser, Mission Øst, Oxfam Ibis, PlanBørnefonden, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne, UNHCR – FN’s Flygtningeorganisation, og endelig UNICEF Danmark.

Det ser ikke ud til at være helt på plads hvilke bands der kommer og spiller ved arrangementet.

Sikkert skulle det dog være at der kommer en masse af slagsen, der alle glæder sig til at støtte op om “Sammen for Ukraine”.

Nikolaj Vitting Hermann, der er chef for tværgående indhold i DR, siger:

 -Ukrainerne står i en forfærdelig situation, hvor de akut har brug for hjælp. Herhjemme er mange dybt berørt af situationen, og vi ser, hvordan danskere rundt i hele landet igangsætter initiativer, som alle har til formål at hjælpe. Jeg er glad for, at vi i samarbejde med TV 2, nødhjælpsorganisationerne og danskerne nu kan bidrage til at gøre en forskel for dem, der har brug for hjælp, slutter han og bliver suppleret af Dorthe Thirstrup, kanalchef for TV2.

Hun siger:

 -Det er i alvorlige situationer som denne, at det er virkelig vigtigt at stå sammen for frihed og fællesskab. Sammen med DR vil vi gerne give danskerne muligheden for at gøre en forskel. Fx ved at samles om ønsket om fred, eller ved helt konkret at bakke økonomisk op om nødhjælpsorganisationernes akutte arbejde, slutter hun.

Læs også  TV2 løber med hovedparten af fiktions seerne

Både DR og TV2 lover en række – dramatiske – gennemstillinger til korrespondenter i og omkring Ukraine.

Det er ikke kendt hvem der kommer og spiller.

Rygterne vil dog vide at der bliver øvet ude i Bella Center, så hvis du er i nærheden kan du sikkert høre hvem det er der kommer og spiller på lørdag.