YouTube ruller AVoD TV ud i USA

Er du til TV serier i det uendelige, og helst helt uden at betale, står du foran en herlig fremtid.

Det såkaldte AVoD TV marked er nemlig – mere eller mindre – det “stream marked” der forventes at komme til at vokse mest i 2022.

Bedst understreget af at YouTube og dermed Google tager hul på deres del af fremtiden, hvor kunderne kan se bunker af reklamer, kun afløst af TV serier, der – jo i sig selv – ofte er rene annoncebomber.

Indtil videre er det altså kun i USA, at kunderne kan se reklamer afløst af “Hell’s Kitchen”, “Andromeda”, “Are We There Yet?”, “Heartland” og andre serier.

Omvendt starter YouTube med 4000 TV episoder til at starte med.

Så dem der bare ikke kan få nok, burde have noget at se på, de næste 2-3000 timer.

Og nu hvor der kommer omkring 100 nye titler hver uge, bliver de aldrig færdige.

YouTube AVoD TV starter med 4000 TV serie episoder der bliver suppleret med 100-200 nye om ugen – i første omgang kun i USA

Eksperterne vurderer i den forbindelse at YouTube udelukkende kaster sig over AVoD fordi mange andre har stor succes med området.

Størrelser som Tubi, Xumo, Pluto TV som vi jo også har her i landet samt The Roku Channel og IMDb TV, har alle pænt meget succes med at sende film og serier, kun afbrudt i det uendelige af reklamer.

Læs også  AVoD - bliver brutal

Det er idag – igen i USA – allerede muligt at se op imod 1500 såkaldte “ad-supported movies” fra Disney, Warner Bros, Paramount Pictures, Lionsgate, FilmRise og andre på YouTube.

I den forbindelse er det pænt interessant at YouTube starter i 1080p med 5.1 surround sound, hvilket reelt er en højere kvalitet end vores lokale broadcastere tilbyder deres signaler i.

Nye tal fra størrelsen TDG, der er en del af Screen Engine-ASI, ser ud til at understrege udviklingen med AVoD.

Op imod 6 ud af 10, seere i USA, ser således allerede AVoD TV, i dag ( september 2021 ).

Blandt de dominerende udbydere af FAST ( free ad-supported streaming TV services ) og AVoD er Pluto TV og IMDb.

Og nu altså lige om snart også YouTube der allerede er globalt dominerende på FVOD (Free Video On Demand) området.

Udviklingen er også til at finde her i landet, i form af Pluto TV og AVoD versionerne af blandt andet Viaplay og Discovery app’sne

TV2 tilbyder alle deres Play abonnementer som AVoD, eller til en marginalt lavere pris, hvor kunderne ser en masse reklamer, ud over dem de finder i programfladen, samt egenreklamerne og alle de andre reklamer.

Et gæt herfra er at Google ganske snart også ruller YouTube AVoD TV ud her i landet.

Læs også  Bundesliga nu også i UHD