TV2 på vej med serie fra 70erne

Musik er og bliver som bekendt en fast del af seriers succes.

Blandt andet understreget af at TV2 serien “Mercur”, der både hittede som TV serie da den blev sendt, og som musik, da denne jo var fuld af netop musik fra perioden.

TV2 er i den forbindelse på vej med en “lignende” serie, denne gang fra 1970’erne, hvor det handler om “livet for otte dansepiger i Cirkusrevyen”.

TV2 lover allerede nu at der bliver tale om en “stor dramaserie”, udtænkt af Ditte Hansen og Louise Mieritz, der står bag serien “Dansegarderoben”, der får premiere engang i 2023.

Planerne ser ikke ud til at være TV2 Charlie, men derimod TV2 Play og hovedkanalen, hvorfor man kune forestille sig at serien kommer til at handle om mere end de unge kvinder der danser til tidens musik.

Ditte Hansen og Louise Mieritz, siger:

 -“Dansegarderoben” bliver underholdende og vedkommende, og med serien genfortæller vi et stykke Danmarkshistorie og gør bagudrettet op med den blinde vinkel, der reducerer kvinden til statist i verden. I disse år er vi er i gang med et paradigmeskifte, og derfor er der plads til nye fortællinger og et kritisk blik på fortiden, fortæller de to ophavskvinder til serien, starter de og fortsætter.

PR billede fra optagelserne – serien “Dansegarderoben” kommer i 2023

 -De seneste år har vi med MeToo-bevægelsen erfaret, at der stadig er en tavshedskultur, der skal gøres op med. Kvinder har stadig brug for at dele deres fortællinger og blive troet på for at finde styrke til forandring. Ved at placere vores historie i 1975 perspektiverer vi op til nutiden og forstår, at det ikke er noget, vi løser på én dag, fordi sexisme desværre er dybt forankret i vores kultur og vores historie. Derfor er det vigtigt, at vi taler om det, laver historier om det og ikke bliver tavse igen, slutter de.

Læs også  TV2 ejer mandagen

Begge skuespillere medvirker selv i serien, samtidig med at de både instruerer og skriver historien.

Det er med andre ord tid til at vi i 2023 kigger på “den danske revytradition”, og “et stykke historie der i sig selv og en tradition”.

Og selv om at det heller ikke kan overraske kommer serien også til at handle om at “jobbet som dansepige i Cirkusrevyen var ikke kun et job fyldt med spotlight”. Det var også en “arbejdsplads med præstationsangst og benhård konkurrence”.

Heldigvis bliver der også plads til historier om “fællesskab og om at finde styrken i sammenholdet” i serien.

De otte kvinder spilles af Marie Bach Hansen, Mille Lehfeldt, Olivia Joof Lewerissa, Marie Reuther, Andrea Heick Gadeberg, Nanna Finding Koppel, Coco Hjardemaal og Rebecca Rønde Kiilerich.

Desuden bliver der plads til Anders W. Berthelsen, Jakob Oftebro, Esben Dalgaard, Louise Mieritz, Ditte Hansen, Annika Aakjær, Helle Dolleris og Andreas Bo.

Bag produktionen er Apple Tree Production med Piv Bernth som executive producer og Dorthe Riis Lauridsen som producer, mens Jennifer Green er TV2 executive producer.

Billederne i denne artikel er PR billeder fra optagelserne, foto: Tine Harden/TV2