Prime Video får plads hos Waoo

Kampen om de lineære kunder vindes i øjeblikket med supplerende stream tilbud.

Noget Waoo således også er på vej med.

De ser dog ud til at være gået et skridt videre og tilbyder fra omkring nu, at kunder der har investeret i et af deres produkter. For eksempel deres Favoritpakken, snart kan nyde en ny og – om muligt – endnu smartere set top boks, der nu mere er en streamboks.

Bedst af alt er den nu også trådløs, så ledningerne ikke længere ligger og flyder.

Og nu hvor den er trådløs kan den såmænd også medbringes på sommerferie, så længe det er i EU.

I samme omgang kaster Waoo sig ud i også at tilbyde Prime Video, der jo retteligt hedder Amazon Prime Video, der i følge streamtallene fortsat er så ukendt her i landet, at den end ikke optræder blandt de ti mest streamede platforme.

Det kunne den så tænkes at begynde på nu, nu hvor Waoo er på vej med 6 måneders gratis adgang til Prime Video, som en del af det abo de kunderne har investeret i hos denne udbyder af “kabel TV”.

Waoo kombinerer ny set top box med Amazon Prime Video og gør den fuldt trådløs og dermed totalt mobil

Kunderne kan dermed supplere deres allerede mange muligheder, der – lige for tiden er – DRTV, TV 2 Play, Disney+, Viaplay, HBO, og Discovery+.

Læs også  Maxon fokuserer på brugerne

Markedsdirektør Brian Lønroth, siger:

 -I Danmark er de klassiske hovedkanaler vigtige for danskerne, men vi ser samtidig et stigende udbud af nye streamingtjenester. Waoo’s fornemste opgave er fortsat at samle det bedste indhold på vegne af vores kunder, men vi tror samtidig på, at konkurrencen skal vindes på de skarpeste produkter både på tv-pakker og fiberbredbånd, hvor den hardware og teknologi, vi tilbyder, får stor betydning for kvaliteten og oplevelsen. Derfor er vi glade for nu at kunne præsentere en ny tv-boks, der mere end matcher danskernes krav, slutter han.

Folk der spekulerer på om det så “bare” er endnu en “Android” kasse, kan glæde sig over at de skam da er tilfældet.

Android er åbenbart ved at overtage hele markedet for set top bokse, og tilbyder i dette tilfælde 4K HDR, samt muligheden for at streame netop hvad du vil, bare du betaler for det.

Og nu hvor det er en Android boks, er der også adgang til mere end 7000 apps, der kan gøre TV oplevelsen endnu mere totalt.

Brian Lønroth, fortsætter:

 -Med vores nyeste tv-boks behøver vores kunder faktisk ikke en særskilt løsning til sommerhuset eller på rejsen, da den er lige til at koble på wifi-forbindelsen. Vi har søgt at lancere en løsning, der imødeser, hvordan danskernes dagligdag er, ikke bare på den korte bane, men vores vaner og adfærd kommer til at ændre sig over den næste mange år. Det handler mere om at tilbyde klogere produkter, og på den måde håber vi fortsat at holde de store tunge konkurrenter på markedet på tæerne. Det fortjener forbrugerne, slutter han.

Læs også  Teradek ude med Airmix det hele fra en iPhone

Folk der få fingre i den nye Sagemcom boks, der bliver sendt ud i disse dage, kan således se frem til at Apazon Prime Video app’en allerede er installeret når de modtager boksen.

Når de klikker på den, kan de se en masse UHD TV, herunder de par serier vi har fundet et par promoer for. ( The Boys promoen er Red Band og som serien ekstrem blodig, er det ikke noget for dig streamer Prime jo også serier som “Fleabag” og “The Marvelous Mrs. Maisel” ).