Det går ikke den rigtige vej

Seertallene er og bliver elendige for tiden.

Ikke kun i forhold til sæson, men i særdeleshed i forhold til sidste år, der – som bekendt – var det “dårligste TV år siden 1992”.

Så når “ugens højdespringer” “Forsvundne arvinger” kan notere at 556.000 seere er nok til at blive sidste uges mest sete, er det svært ikke at tjekke op på hvordan “Forsvundne arvinger” havde det sidste år.

Godt, skulle vi hilse.

Sidste år i uge 17, var der nemlig 346.000 flere seere til formatet, der også sidste år var en succes hos ældre seere, kunne man forestille sig.

Igen.

Et drop på op imod 350.000 færre seere er dog en del mere end der gik bort som konsekvens af alder og Corona.

TV2 genudsendte ikke “Badehotellet” i uge 17 – til gengæld havde “Sommerdahl” 405.000 seere sidste søndag

Seertallene har dog “stabiliseret” sig en smule over de sidste par uger, efter en del uger, hvor det så ud til at seerne helt havde opgivet at gense de mange fine formater broadcasterne bliver ved med at tilbyde igen og igen.

TV2s mest sete format i sidste uge, hedder “Jo færre jo bedre”.

Og da det blev sendt i ultra Prime Time søndag, skulle man tro at det fik en masse til at kigge med.

Desværre.

Landets absolut mest populære TV station, fik blot 434.000 seere til at se med.

Læs også  TVs kedelige forsommer

Igen et pænt drop, i forhold til sidste år, hvor formatet “Hjem til Gården” var TV2s mest sete i uge 17.

Dette format, havde nemlig 570.000 seere, eller 136.000 flere seere.

TV2 er og bliver dog landets mest populære.

Således også i uge 17.

TV2 løb nemlig med flotte 52 procent af alt TV kiggeri, hvilket overlader 27,6 procent af seernes opmærksomhed til hele DR, og uendeligt lidt til alle andre.

Værst gik det – igen – ud over hele Warner Bros. Discovery, der med et utal af TV kanaler, stadig blot fik seerne til at bruge 5 procent af deres TV tid, foran deres kanaler.

Som de sidste par uger, er TV2 ligeledes landets mest populære streamer.

Netflix er nu nede op en pinlig 4. plads, og er således både blevet overhalet af DR, You See og naturligvis TV2, der også på streaming, nu løber fra DR.

Dog kun med 62/62 minutter så DRTV har altså stadig godt fat i rigtigt mange.