Mere hospital på TV2

Folk der bare ikke kan få nok dansk drama, er nødt til at tjekke den kommende “Dag & nat” serie ud, som Lone Scherfig står bag, med Sofie Gråbøl i hovedrollen.

Bedst af alt, er det lige om snart, du kan se med.

Der er nemlig premiere på serien på både TV2 Play og TV2.

I bedste stil, bliver serien sendt forskudt, så dem der streamer kan se serien en uge før dem der ser lineært TV.

Serien, der følger det hårde liv på et hospital, kigger denne gang på hvordan den travle afdelingsjordemoder Ella , “hver dag kæmper for at skabe de bedste rammer både for de fødende og for sit personale”.

Ikke overraskende er det både svært og hårdt og meget krævende, hvorfor Ella, spillet af Sofie Gråbøl har meget travlt.

Heldigvis har både hun og lægerne rigtigt meget erfaring, og bliver derfor ikke hverken stressede eller forvirrede, selv om at “afdelingen er underbemandet” og “overbelagt”.

Naturligvis kombineret med at der ikke er budget til noget som helst.

Birthe Neumann spiller Sofie Gråbøl’s mor i serien “Dag & nat” der kommer på TV2 play den 22. maj

Blandt de mange relevante og sikkert sjove personligheder seerne kan glæde sig til, er “overlægen Michael”, der ikke vil “overskride budgettet”, praktikanten Vilhelm der ikke “får et ben til jorden”, samt “den holistiske jordemoder Tine”.

Læs også  YouSee kaster sig over halloween

Som altid med hospitals serier, kan seerne sagtens forvente at lære “noget om dem selv”, nu hvor serien mest handler om “personalet”, “konflikterne og nedturene, samt de “traumer og triumfer, fødsler og forelskelser”, der også kan opleves i serien.

TV2 selv forklarer serien som en “rørende og højaktuel dramaserie”, fra “en dansk fødegang”.


Søren Balle der er konceptuerende instruktør siger:

 -Jeg synes, det var ekstremt vigtigt, at serien skulle virke som et stykke af virkeligheden, og at både karaktererne, relationerne og hele seriens univers fik en ægthed og troværdighed, som jeg håber, seeren kan genkende sig selv i. Min ambition har været et udtryk, der er meget sandfærdigt, og som både rummer sorg, humor, kærlighed, det grimme, det smukke og alt, hvad det indebærer at være et helt menneske, slutter han.

Lone Scherfig er seriens hovedforfatter, showrunner og episodeinstruktør.

Og det glæder executive producer Mette Heiberg, der siger:

 -Det er en stor glæde for TV2, at Lone Scherfig har skabt en nutidsserie om en fødegang – en verden, som vi stort set alle har et forhold til og aldrig glemmer. Scherfig er mester i det menneskelige drama, og vi trænger til en samtidsserie, der vil vise verden, som den ser ud for de ansatte i hospitalsvæsenet, slutter hun.

Læs også  Streamerne har gyldne tider

Der er stream premiere den 22. maj og lineær premiere den 29. maj.