Warner Bros kigger på forretningseventyr

Forretninger er som bekendt pænt romantiske.

Specielt når der bliver tjent en hulens masse penge.

Og det gør både Jannie og Martin Buch Thorborg, hvorfor en kommende serie, “Buch Thorborg” kigger på de tre hoteller som parret netop har købt for at tjene nogle flere.

Formatet, der er optaget tidligere på åre, følger i den forbindelse de to forretnings folk og deres renovering af hele tre turisthoteller der skal renoveres på bare 3 måneder, op til årets turistsæson, som – kunne man gætte på – bliver rigtig god i år, nu hvor Corona og alt det andet er væk og glemt.

Bedst af alt er discovery+ nu færdig med efterarbejdet, hvorfor alle der har mod på det, kan se med fra den 31. maj, hvor det også er muligt at se med på Kanal 5.

Martin Buch Thorborg forklarer konceptet i TV serien:

Der bliver hygget og bygget igennem i Gudhjem i den kommende tid på discoveru+ og Kanal 5

 -Vi har brugt alle de penge, vi har og lånt alle de penge, vi kan – og ovenikøbet, hvad jeg egentlig har forsvoret, at jeg ville, har vi kautioneret personligt for det hele. Går det her skidt, så er det rigtigt skidt, for at sige det mildt, starter han og bliver suppleret af Jannie Buch Thorborg der siger:

 -Men det er da også pinligt, hvis vi “failer”, konstaterer hun og fortsætter.

Læs også  Picture Shop VFX og Ghost bliver til et

Det hele sker så ellers i Gudhjem, der nu bliver netop 3 hoteller rigere.

Serien kommer dog ikke kun til at handle om de to personers evne til at tjene penge.

De to medvirkender er nemlig også netop blevet et par, er nygifte samt forelsket, på en og samme tid.

Og selv om at det måske ikke er meningen kommer de mange TV minutter sikkert også lidt ind under facaden, hos disse kendte, der i følge omtalen er et “temperamentsfuldt og hyper-ambitiøst ægtepar”, der “ikke altid er helt enige i, hvordan tingene skal gøres”.

Programdirektør Pil Gundelach Brandstrup siger:

 -Jeg er meget glad for, at Martin og Jannie har haft lyst til at dele deres spændende forretningseventyr med os. Jeg ser frem til at give seerne mulighed for at komme helt tæt på det dygtige iværksætterpar, og jeg håber, at de vil sætte pris på det helt eksklusive indblik, man får i parrets arbejdsgang og tankesæt, starter hun og fortsætter.

 -Hos Warner Bros. Discovery har vi en stolt tradition for at lave reportageserier såsom “Bendtner & Philine”, “Remee & Mathilde”, “Bro & Jasmin” og senest “Medina: Hele min historie”. Discovery+ skal kunne spænde vidt, og med “Buch Thorborg” kommer vi også med noget til alle dem, der samtidigt er interesseret i iværksætteri og istandsættelser, slutter hun.

Læs også  Discovery amok i vinter-OL

Vi har fundet en promo

<iframe width=”853″ height=”480″ src=”https://www.youtube.com/embed/AbQXmhZPQ5I” title=”YouTube video player” frameborder=”0″ allow=”accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture” allowfullscreen></iframe>