DR på vej med endnu en DRTV Original

Det begynder at ligne en plan, at DR flytter en masse indhold over på DRTV.

Specielt nu hvor seertallene er så voldsomt lave, suppleret med at DR “har glemt” at oplyse streamtal siden sommeren 2020, hvilket de ellers lovede at de ville fortsætte med at gøre.

Igen.

Vi ved jo at det samlede tidsforbrug på DRTV er 67 minutter om ugen, eller 4 minutter mere end på TV2 Play ( i uge 21 ), så, hvis alle over 3 år bruger 10 minutter dagligt på DRTV, bliver der altså brugt 950.000 timer dagligt på at kigge på indhold fra denne tjeneste.

Og nu hvor der “kun” bliver brugt 3.128.076 timer på alt DR dagligt, er DRTV altså blevet netop så populær at størrelsen sikkert er næsten lige så brugt som DR1, og væsentligt mere populær end alt andet fra DR.

Igen.

DR oplyser ikke deres streamtal, så det kan vi altså ikke få at vide.

Ditlev Tamm ser ud til at have været en del i Afrika. Her er han iført tøj fra området suppleret med lokal kunst, ser det ud til

Tilbage på DRTV, er den danske Wladziu Valentino Liberace, aka Ditlev Tamm, så ellers på vej ned i modens historie – ti hi – udstyret med høje hæle som en Michaela Jaé, nu bare uden ynde.

Igen.

Målgruppen ser ud til at være dem der var friske på at gå i udfordrende tøj i 50erne, så selv Ru Paul, er jo lidt af en knægt her.

Læs også  DR kaster sig over kulturen

Serien, kigger uanset på et “..særligt aspekt af køns- og modehistorien”, nemlig “crossdressing”, der som du kan forestille dig betyder at mennesker af et køn tager det andet køns tøj på.

Altså klicheer der eksisterede sidst i 1920erne, men som siden – 1930erne – nærmest har været mainstream.

Igen.

Ditlev Tamm, der har fået fire episoder til at forklare alt fra modens historie til crossdressing, er selv en “crossdresser”, der – i løbet af de her 4 episoder – taler med “..modefolk, aktivister, historikere i både Danmark og udlandet”.

Ditlev Tamm, er i den forbindelse 76 år og har åbenbart udfordret “grænserne mellem det traditionelt maskuline og feminine”, de sidste 20 år, altså siden 2002.

Omvendt har det givet ham god tid til at opleve blandt andet “feminello-kulturen”, der er fra syditalien, ganske som han er til Pride-parade og i Paris.

Redaktionschef i Specialiseret Kultur og Tro, Ida Holten Ebbesen, forklarer:

 -Ambitionen med programserien er gennem Ditlev Tamms særlige blik at give seerne en farverig og vidende indgang til en af tidens store dagsordner, køn og identitet. Vi håber med en fascinerende oplevelse at gøre seerne klogere på denne del af modehistorien og dens perspektiver i både nutid og fortid. Gennem Ditlev Tamms egen stil som crossdresser og hans store kendskab til miljøet og historikken kan serien forhåbentlig give seerne en indsigt og en mulighed for refleksion i forhold til det opbrud i kønsmæssige stereotyper, vi ser i dag, slutter hun.

Læs også  DR på vej til Aalborg

Med lidt held kunne man forestille sig at sæson 2 af serien tager til favelaerne i Rio, til de små gader i Kuala Lumpur, til Nigeria eller til Berlin og Madrid, hvor der – i følge rygterne – også sker ting og sager.

Der er premiere på den nye Ditlev Tamm serien søndag den 12 juni, og de næste episoder sendes de efterfølgende søndage på DRTV eksklusivt.

Her lidt musik til at komme videre med.