Arri på vej med motor Fresnel til Orbiter 

Den uhyrligt populære Arri Orbiter, der stryger over disken til noget der ligner 6.500 Euro, før du sådan rigtigt er igang ( hus på lille open face kit ) bliver nu til endnu mere.

Konkret i form af en “motoriseret” Fresnel, der kan fokusere fra 15 til 65 grader, hvilket – mere eller mindre – er hvad du har brug for, frem til fuld “flood”.

Som med alle andre forsatser af denne type, er forventningen – i den forbindelse – at du kan få en hulens masse mere ud af din Orbiter, eller blot bruge denne kommende forsats til at fokusere lyset bedre med.

Denne kommende Fresnel til Orbiter, er indtil videre kun annonceret, men gættes på at den bliver vist frem på det nært forestående CineGear i LA, lige om snart.

Og selv om at nyheden blot bliver en del af et allerede enormt tilbehørs katalog, kan der vist ingen tvivl herske om at netop denne kommende fresnell bliver et hit, alle der har et par Orbiters i vognen skal have.

Den allerede kæmpestore lamper bliver nu – nærmest – dobbelt så stor

Arri Orbiter, der oprindeligt er fra 2019, er allerede en high output RGBACL LED lampe, der derfor allerede er meget fokuseret, hvorfor det indtil nu har handlet om at få spredt ( flooded ) lyset fra lampen.

Læs også  Godt nyt fra Arri

Nu skal det så igen spredes, og samles, bare af en ny QLM, eller Quick Lighting Mount forsats.

Og selv om at man skal passe på med at spå, kan der vist ingen tvivl herske om at denne motoriserede 15 til 65 graders “zoom”, potentielt kommer til at erstatte alle de faste Open Face forsatser, på 15, 30 og 60 grader, alene fordi det er hurtigere at fokusere med en motor, end det er at skifte forsats.

Specielt nu hvor den kommende Fresnel – i følge Arri – betyder at der nu kan komme lige så meget lys ud af en Orbiter, som der kommer ud af en Arri L-10 eller True Blue ST2/3, forudsat at disse lamper er udstyret med en 2KW tungsten pære.

Og nu hvor forsatsen blot ender med at veje omkring 4,5 kilo, er det jo lige før at man aldrig behøves at tage den kommende Fresnel til Orbiter af.

Man kunne ligefrem bygge transportkasserne så den ligger parat, komplet med Fresnel og klar til næste optagelse.

Kombineret med de mere end 300 indbyggede “filtre” og DMX/RDM/ArtNet/sACN samt lidt til, kan der vist ingen tvivl herske om at Arri ser ud til at have udtænkt lidt af en hit lampe, der såmænd også kan opleves over alt i “udlejningen” og på stadig flere store produktioner.

Læs også  ARRI dropper V og Gold mount

Prisen er ukendt, men nu hvor lampen koster i omegnen af 6500 Euro med et sæt openface forsatser, bliver det nok ikke umuligt dyrt at investere i denne Fresnel.

Og da slet ikke hvis du allerede har en masse Orbiter’s.

Her en promo video om lampen