DR går All In med DGI Landsstævne

Lige om snart er et utal af mennesker samlet for at lave en masse show, også kendt som gymnastik på det kommende DGI Landsstævne, der afholdes sammen med Svendborg Kommune her fra den 30. juni og frem til søndag den 3. juli.

Det er med andre ord – officielt – blevet sommer, med de sædvanlige regnskyl, og en overbooket lufthavn.

Tilbage på Fyn, kan seerne glæde sig over at “Danmarks største idrætsfestival”, der inkluderer over 30 idræts typer og 400 aktiviteter, bliver sendt fra den ene ende til den anden , af DR.

Konkret bliver de “fire største shows fra stævnet” sendt live TV, suppleret med at både P4 Fyn og DR’s “Vores Sommervejr” kommer forbi.

Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI, glæder sig allerede, og siger:

 -Det er herligt, at hele Danmarks befolkning via DR får mulighed for at følge landsstævnet. Som Danmarks største idrætsfestival vil vi have fokus på alle de gode oplevelser, det giver at dyrke idræt og motion i fællesskab, og samtidig kan man prøve kræfter med et væld af nye idrætstrends. Vi håber, det vil være med til at inspirere alle danskere til at være mere aktive, slutter han og bliver suppleret af Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten.

Læs også  I en tid med få og kedelige farver
DGi er nærmest identisk med alt sport her i landet – og er derfor aktive på SoMe – her sidste nye billeder fra Facebook

Han siger:

 -Landsstævnet er en del af danskernes DNA, og derfor er det for os i DR en ære og en naturlig del af vores public serviceopgave at være med til at løfte og brede det ud til alle dem, der ikke kan være til stede i Svendborg, så alle kan mærke glæden fra Danmarks blomstrende idræts- og foreningsliv, starter han og fortsætter om DR’s konkrete dækning af landsstævnet.

Planen er at at “fokusere på de store samlende events” samts åbnings- og afslutnings-shows, og efterskolernes og verdensholdets shows.

Det bliver med andre ord til rigtigt mange timers TV.

Han fortsætter:

 -Vi vil gøre vores ypperste for at forløse det TV potentiale, der er i den store fortælling og næsten OL-agtige åbning af landsstævnet, så det kan mærkes lige så magisk foran tv-skærmen som blandt publikum og deltagere i Svendborg, slutter han.

Vært på det hele bliver Jonas Landin, der som bekendt er kendt fra vejret og sporten.

Og nu hvor DR sender det hele på DR1, DR2 og DRTV, burde det være muligt at findes netop de shows fra landsstævnet som dem der sidder hjemme i den varme stue og ser med, eller dem der er på pladsen, men som bare ikke kan komme i nærheden af “det der sker lige nu”.

Læs også  Sesame Street flytter ind på HBO Max

Man kunne naturligvis vende den formulering på hovedet, og håbe på at DGI lejer en masse LED skærme ind, som så kan vise det som DR sender, og på den måde give dem der er på location, muligheden for at se med, i stedet for at stå helt “oppe ved scenen”.

P4 Fyn følger op på dækningen og “flytter studiet til Svendborg”, hvor de også har planer om at “bringe landsstævnestemningen videre til lytterne”.

Radio kanalen kommer således både til at “sende eftermiddagsradio fra åbningsdagen” og løbende nyheder frem til stævnet slutter.

Selv “Vores Sommervejr” kigger som pointeret forbi.

Dette kommer til at ske den 29. juni og igen den den 30. juni, hvor udsendelsen sendes “efter TV-Avisen” klokken 18.55 på DR1 og DRTV.

Sidder du hjemme i stuen i de dage, er sendeplan som følger:

Torsdag den 30. juni klokken 19.30-21.00: Landsstævnets åbning på DR1 og DRTV
Fredag den 1. juli klokken 19.45-21.00: Efterskolernes show på DR2 og DRTV
Lørdag den 2. juli klokken 12.15-14.00: Live fra Landsstævnet i Svendborg på DR1 og DRTV
Lørdag den 2. juli klokken 20.00-22.00: Verdensholdets show på DR2 og DRTV
Søndag den 3. juli klokken 10.30-12.00: Landsstævnets afslutningsshow på DR1 og DRTV