Channel 4 ligner en lækkerbidsken

Nu hvor den lokale regering i England har besluttet sig for at sælge Channel 4, der er en af Englands største broadcastere til den koncern der byder mest, er de her koncerner så ellers begyndt at vise interesse.

Og selv om at TV2 måske ikke er Channel 4, er det klart at noget lignende kunne tænkes at ske her i landet, når TV2 – på et tidspunkt – bliver sat til salg.

Vi erkender i den forbindelse ikke – helt præcist – at vide hvor populær Channel 4 er.

Men det er helt sikkert en af de mest populære broadcastere i England. Måske endda den populæreste på de lettere ting.

Igen.

Vender vi et kort øjeblik tilbage til vores hjemlige marked er TV2, der stadig ikke er sat til salg, nu mere end dobbelt så populær som DR, i visse uger og i disse Tour De France tider, formodentligt endnu mere populær.

Det holder størrelser som MediaForEurope naturligvis øje med.

Kvinderne på Silvio Berlusconi’s TV kanaler starter med at lave vejrudsigten – derefter bliver de fodbold kommentatorer, her Diletta Leotta

Måske – i første omgang – ikke med hvad der sker her i landet.

Men de har dog holdt nok øje med England til at løfte sløret for MediaForEurope er parat til at byde på Channel 4 når den bliver sat ordentligt til salg.

I den forbindelse er det på sin plads at nævne at MediaForEurope, såmænd er Silvio Berlusconi’s lille mediebutik.

Læs også  Når VR endelig virker

En butik han ingen problemer har med at håndtere samtidig med at han er “statsminister” i Italien.

Englænderne tager det – indtil videre – pænt at Channel 4, potentielt kunne gå hen og ende som en Italiensk vejrudsigt, med ekstremt let påklædte damer, der taler temperaturerne 20-30 grader op, kun afbrudt af reklamer til de mange mænd der insisterer på at mene at vejrudsigten er godt TV.

Channel 4, der er mest kendt for formater som “The Great British Bake Off”, “Dispatches and Hollyoaks” er med andre ord slet ikke en Mediaset kanal, hvilket dog ikke forhindrer MediaForEurope i at være interesserede i forretningen Channel 4, der jo let kan konverteres til “en italiensk TV kanal”, hvis der er flere penge i den udvikling, end at lade Channel 4 fortsætte som den ser ud idag.

Indtil videre er salget dog end ikke sat igang i England.

Det til trods har  CFO Marco Giordani, fra MediaForEurope sagt:

 -We will surely look at it.

I sidste uge var det – forresten – skuespilleren Idris Elba, der i følge The Sunday Times var parat til at købe Channel 4.

I hans tilfælde sammen med “entrepreneur” Marc Boyan, der er founder and CEO for The Miroma Group, der beskæftiger sig med marketing og kommunikation.

Læs også  Dramaet du kan høre

Det er fortsat ukendt hvornår den engelske regering endeligt sætter Channel 4 til salg, og hvordan de har planlagt salget.

For eksempel om det blot bliver et spørgsmål om at byde højest, eller om der er “nationale forhold” at tage hensyn til.

MediaForEurope er i den forbindelse Italiens største private broadcaster, der efter sigende længe skulle have været på vej til at udvikle andre markeder også.

Koncernen byder således – i øjeblikket – også på både Tyske og Spanske broadcastere der er til salg.

De har allerede købt en del selskaber på disse markeder.