DR Ultra vil også være med

Den såkaldte “serieskole”, der ellers er en størrelse som landets filmværksteder og en enkelt streamer har udtænkt, har nu fået den ultimative opbakning.

Selveste DR går nu ind i det projekt.

Dog ikke helhjertet, men blot med DR Ultra som vægtstang, der over de næste 3 år skal løftet størrelsen, som de alle kalder for “Filmtalent”, der dækker filmværkstederne i København Aarhus, Odense og Viborg.

Og nu altså også DR.

Den nærmest hysteriske – ikke omtale – af den oprindelige initiativtager, Netflix, ser dog ikke ud til at handle om at Netflix har forladt projektet.

Tværtimod.

Det handler blot om at DR er kommet endog meget sent ind i projektet.

Og nu “kun” satser med DR Ultra, der som bekendt er målrettet unge, der end ikke er begyndt at se serier endnu.

DR Ultras version af Serieskolen glemmer en central spiller der ikke lige bliver nævnt som i overhovedet

Filmværkstedernes egen målsætning er fortsat at finde alt det talent der findes her i landet, og som er mellem 18 og 30 år, og som har mod på at skabe serier til de 9 til 14 årige.

På en eller anden måde er Filmtalent altså ved at ændre profil, eller blot på vej ud på to spor.

Altså et der stadig har ambitioner om at skabe serier som Netflix er friske på at distribuere globalt, og et andet spor, der skal udtænke serier til danske 9 til 14 årige, som DR Ultra sender.

Læs også  Det kunne så have været DR3

Jeanette Reutzer fra Filmtalent, er glad og siger

 -Der er stor efterspørgsel på talenter – ikke mindst på børne-ungeområdet. Med det her initiativ ønsker vi at styrke udviklingen af endnu flere talentfulde danske fortællere inden for børne- og ungeområdet til gavn for hele den danske branche. DR Ultra har en meget stærk tradition for at udvikle fremragende fiktionsserier til børn og unge og ved om nogen, hvordan man skaber originalt indhold til netop den målgruppe. Så vi er enormt glade for det her partnerskab, slutter hun.

B&U-chef Morten Skov glæder sig også over partnerskabet og siger:

 -En af vores vigtige opgaver er at give danske børn et tilbud, som er mangfoldigt og afspejler børneliv på tværs af Danmark. Vi håber, at vi kan tiltrække unge kreative talenter, som sammen med os kan skabe fantastiske fortællinger, der er i øjenhøjde med dansk børnekultur, og som børn og unge kan spejle sig i slutter han.

Og nu hvor DR har meldt sig ind, begynder alle andre også at gøre det.

Manuskriptskolen for Børnefiktion er således nu også en del af “Serieskolen”.

Herfra siger leder Elin Algreen-Petersen:

 -Vi er utroligt glade for at kunne bidrage til at pege de unge talenter i retning af verdens bedste publikum – nemlig børn og unge. Gennem arbejdet med skolens toårige uddannelse har vi samlet en masse viden og erfaring om at skabe fortællinger til netop de målgrupper. Vi glæder os til at bringe det i spil i programmets workshopforløb og til samarbejdet med Filmtalent og DR Ultra, slutter hun.

Læs også  DR og kabel TV er bedste venner

Det er muligt at læse DRs version af 1. og 2. forløb af “Serieskolen med DR Ultra”, her.

Vi har – for en god ordens skyld fundet projektets oprindelige site her.

Og så har vi fundet en DR promo video, der er meget ung i sin fortælleform