YouSee fortsætter mod streamtoppen

Det kræver som bekendt at indholdet prioriteres, hvis du vil have succes som streamer.

Eller bare at du har en hulens masse kunder, og at deres vaner er ved at ændre sig.

Sådan er det med Netflix, ( der i uge 38 blev set på 70 minutter af alle over 3 år ) hvor det er indholdet der sejrer, og sådan er det med TV2 Play( der i uge 38 blev set på 71 minutter af alle over 3 år ), der har en masse kunder.

Og sådan er det – til en hvis grad – også med YouSee TV & Film streamtjenesten. ( der i uge 38 blev set på 60 minutter af alle over 3 år ) 

Den har mange kunder, nu hvor mange hjem fortsat modtager deres TV signaler direkte eller via 3. parts leverandører, der alle tilbyder netop YouSee TV & Film streamtjenesten, som en del af pakken.

Detaljen er bare at indhold er utroligt vigtigt i et marked, hvor det nu er blevet helt normalt ( set på FB igår ) at folk forklarer at de ikke længere “har TV” men at “de streamer”, hvorfor de undrer sig over at “live TV signalerne” ikke bare sådan er til at finde, på deres streamplatform.

De tre kommende Originals fra YouSee TV & Film tager sig udgangspunkt i Sunday Universet

Tilbage på YouSee TV & Film streamtjenesten, er der som bekendt ikke noget “live TV”, der kan holde kunderne til.

Læs også  Viaplay kunder skal til at sige cześć

Derimod finder dem der tjekker, hele tiden nye om “pænt unge” formater, blandt andet med “Sunday”, der nu er på vej tilbage med “tre nye specials”, som YouSee forklarer det.

Og nu hvor nationen står foran en række vigtige begivenheder, “halloween”, “VM” og “nytår”, er YouSee TV & Film klar med hele 3 “specials”, der både kigger på årets store begivenheder samtidig med at de rent faktisk tilbyder noget du ikke finder andre steder end på de store internationale streamtjenester.

Nemlig originalt indhold, skabt alene til streamtjenesten.

Bevares TV2 prøver med Echo, og DRTV begynder vel på et eller andet tidspunkt at “sende” andet end arkivet.

Men alligevel.

YouSee TV & Film streamtjenesten satser helhjertet med denne serie, og før den andre.

Derfor kan alle der er friske på det, glæde sig til blandt andet Melvin Kakooza, Lars Hjortshøj og Birthe Neumann, samt Kasper Hjulmand, Brian Lykke og Bodil Jørgensen.

Og nu hvor det er under kyndig instruktion af Jesper Rofelt, kan det vel sagtens ikke blive andet end relevant for faste brugere af tjenesten og af Sunday konceptet.

Konceptet med de “3 Originals”, er så ellers at “Sunday” “udkommer” fra  oktober til december i form af “tre dobbeltafsnit”.

Man er vel en klaphat. Ellers kan man jo bare tage en på

Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday, forklarer:

Læs også  Apple TV kommer til april

 -Vores seere er meget begejstrede for Sunday-serien, og noget af det som har fungeret bedst, har været de små afrundede fortællinger, som den julespecial vi tidligere har lavet. Rigtig mange danskere glæder sig til VM og til at følge landsholdet. Det vil vi gerne fejre i Sunday-universet. Så i stedet for en ordinær sæson tager vi fat i 3 afrundede fortællinger i år. Vi læner os i de to andre specials også op ad højtidelige begivenheder – først i en halloween special, som er et kendt fænomen i USA, men uprøvet herhjemme og sidst på året også i en nytårsspecial, som er vores ydmyge bud på en moderne 90-års fødselsdag. Vi glæder os til at vise dem alle tre til seerne, slutter han.

Melvin Kakooza er også glad, og siger:

 -Det har været en fornøjelse at optage Sunday igen. Det er altid skønt at arbejde med vores lille familie. Jeg håber, at folk kan mærke den rejse, alle karaktererne har været på. Det er i hvert fald tydeligt at mærke, at Sunday og Jonas er nået langt i deres forhold, og det håber jeg, Sunday-tilhængerne kan lide. Birgit og Bent Åge er også fantastiske, slutter han.

Jesper Rofelt, der ikke kun instruerer men også skriver manus, er også glad.

Han siger:

Læs også  Viaplay prøver i USA

 -eg har haft en fest med at skrive og instruere den her sæson, og det har været spændende at skulle dyrke de enkelte specials’ særlige nedslag. Vi har skulle tænke i, hvordan vi i Sunday-universet kan lave en special i anledning af en helt specifik begivenhed som VM, og hvordan vi skruer en Halloween-special sammen på Sunday-måden. Det har været super sjovt, og det er som altid en kæmpe fornøjelse at have holdet og skuespillerne samlet. Det bliver mere og mere som at samle familien, og der er på Sunday-optagelserne en særlig stemning, jeg ikke oplever på samme måde på andre produktioner, slutter han.

Som altid kræver det at du er kunde, hvis du vil se med.

Er du det, er der “Halloween special” premiere den 6. oktober, VM special den 1. november.

Og så kan du fejre Nytår med holdet den 19. december.

På en eller anden måde, ser det ud til at du kan købe (?) hele serien, eller bare “VM special” episoden i Blockbuster fra den 21. november.

Handlingen i de enkelte episoder holder sig inden for grænserne af “Sunday universet”, som det fremgår herunder i en promo for denne serie af Specials.